Barbenheimer i fokus: Her er vinderne fra Golden Globe-uddelingen

Underholdning

08/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

En film tog 5 af de eftertragtede priser, og en serie løb med 4 af slagsen.

2024 er efterhånden en uges tid gammel, men for TV- og filmbranchen er det tid til et tilbageblik - dog ikke særligt langt tilbage.

I nat løb årets første store prisuddeling for 2023 nemlig af stablen, da Golden Globe-priserne blev uddelt til de bedste film og serier fra 2023.

Ikke overraskende var filmene "Barbie" og "Oppenheimer" i fokus, ligesom de også var det, da de havde premiere i samme weekend i sommers, og det blev da også til en god håndfuld priser til de to populære film.

"Oppenheimer", som handler om tilblivelsen af atombomben under 2. Verdenskrig, var således nomineret i otte kategorier, hvor "Barbie" var nomineret i ni af slagsen.

Klar vinder af de to

Resultatmæssigt var det dog "Oppenheimer", der trak det længste strå. Det historiske drama løb nemlig med hele fem priser, blandt andet for bedste instruktør (Christopher Nolan), bedste mandlige hovedrolle (Cilian Murphy) og bedste film i dramakategorien.

Holdet bag "Barbie" gik dog heller ikke tomhændede fra uddelingen. Af de ni nomineringer løb "Barbie" nemlig med to priser for bedste billetsalg og bedste originale sang.

Her er vinderne

  • Bedste Film, drama: "Oppenheimer"

  • Bedste Film, musical eller komedie: "Poor Things"

  • Bedste Mandlige Skuespiller, drama: Cillian Murphy, "Oppenheimer"

  • Bedste Kvindelige Skuespiller, drama: Lily Gladstone, "Killers of the Flower Moon"

  • Bedste Mandlige Skuespiller, musical eller komedie: Paul Giamatti, "The Holdovers"

  • Bedste Kvindelige Skuespiller, musical eller komedie: Emma Stone, "Poor Things"

  • Bedste Mandlige Birolle: Robert Downey Jr., "Oppenheimer"

  • Bedste Kvindelige Birolle: Da'Vine Joy Randolph, "The Holdovers"

  • Bedste Instruktør: Christopher Nolan, "Oppenheimer"

  • Bedste Animerede Film: "The Boy and The Heron"

  • Bedste ikke-engelsksprogede Film: "Anatomy of a Fall"

  • Bedste Filmmanuskript: "Anatomy of a Fall"

  • Bedste Underlægningsmusik: "Oppenheimer"

  • Bedste Originale Sang: "What Was I Made For", "Barbie"

  • Bedste billetsalg: "Barbie"

  • Bedste Serie, drama: "Succession"

  • Bedste Serie, musical eller komedie: "The Bear"

  • Bedste Mandlige Skuespiller, drama: Kieran Culkin, "Succession"

  • Bedste Kvindelige Skuespiller, drama: Sarah Snook, "Succession"

  • Bedste Mandlige Birolle: Matthew Macfadyen, "Succession"

  • Bedste Kvindelige Birolle: "Elizabeth Debicki, "The Crown"

  • Bedste Mandlige Skuespiller, musical eller komedie: Jeremy Allen White, "The Bear"

  • Bedste Kvindelige Skuespiller, musical eller komedie: Ayo Edebiri, "The Bear"

  • Bedste miniserie eller tv-film: "Beef"

  • Bedste Mandlige Skuespiller, miniserie eller tv-film: Steven Yeun, "Beef"

  • Bedste Kvindelige Skuespiller, miniserie eller tv-film: Ali Wong, "Beef"

  • Bedste standup komik på tv: "Ricky Gervais: Armageddon"

Du kan se hele listen over kategorierne, hvor du også kan finde de nominerede, der kæmpede med om de enkelte priser, på Golden Globes hjemmeside.