3 nye Lotto-millonærer: Her bor vinderen af 8 millioner kroner

Underholdning

21/01/2024

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Det har nok ført til ganske udmærket søndagshumør ...

En heldig vestsjællænder, som har købt sin kupon på mobilen, vandt lørdag aften 8 millioner kroner i Lotto.

Vi tager den lige en gang mere for Prins Knud – 8.000.000 skattefrie kroner. Mon ikke der blev holdt et ordentligt bal i vintermørket på en sjappet søndag?

Også kronede dage i Jylland

Udover den ordinære trækning bliver der i Millionærhancen hver lørdag også trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede Lotto rækker.

Her gik de fyrstelige gevinster begge til Jylland:

  • Den ene, heldige millionvinder har spillet med via sit abonnement, og kommer fra Nordjylland

  • Den anden millionvinder har trodset sne og slud og købt sin kupon hos SuperBrugsen i Rødekro

”Stort tillykke til alle ugens heldige vindere fra os i Danske Spil. Det er fantastisk hver gang, nogen vinder i vores lotterier. Vores rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, som vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen til en tilværelse som millionær, måske mangemillionær, går så gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ser frem til at høre fra dem.

Lotto tal d. 20. januar

8, 15, 18, 27, 31, 32, 33

Tillægstal

28

Om Millionærchancen

Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner.

De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken.

Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker.