2 nye millionærer i weekenden: Tjek hellere din kupon

Underholdning

12/08/2024

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

To heldige danskere vandt hver 1.000.000 i Lotto i weekenden – se her, hvor gevinsterne blev vundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man spiller Lotto er det ikke kun førstepræmien, der er værd at spille om. I weekenden kunne to heldige danskere således glæde sig over en ’trøstepræmie’ på 1.000.000 skattefrie kroner.

Begge million-gevinster blev vundet via Lottos ekstratrækning Millionærchancen, som hver uge gør to danskere til millionærer.

Den første million blev vundet af en heldig vestjyde, der havde spillet Lotto via sin mobiltelefon – der var ingen yderligere gevinster på kuponen.

Købt i Brugsen

Den anden million blev vundet af en kunde, der havde købt sin kupon i Dagli’ Brugsen i Thorsager ved Rønde på Djursland.

Så hvis du spillede Lotto på Djursland i weekenden, så er det måske en god idé lige at tjekke kuponen. Den kan være mange penge værd.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Mens de to ekstrapræmier på den måde kan sprede glæde i det jyske, så var der ingen, der ramte de syv rigtige og førstepræmien ved lørdagens trækning – og det betyder, at der på lørdag er helt utrolige 22 millioner i puljen.

Vindertal, Lotto, 10. august

3, 12, 14, 27, 30, 31, 33

Tillægstal, Lotto, 10. august

35