150 år siden åbningen: Nu inviteres alle til stort jubilæumsevent

Underholdning

13/08/2024

Botanisk Have med det ikoniske palmehus. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum
Botanisk Have med det ikoniske palmehus. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum

Skrevet af J. Bøgen

Det løber af stablen lørdag d. 7. september.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I år er det 150 år siden, at Botanisk Have åbnede på Københavns gamle volde.

Derfor inviterer Statens Naturhistoriske Museum nu til et stort jubilaumsevent for alle lørdag den 7. september.

Du kan blandt andet opleve havens planter og høre mere om det store arbejde, som ligger bag bevaringen af den levende plantesamling. Mød museets gartnere, forskere og formidlere og gå på opdagelse i botanikkens verden og hør om havens spændende historie.

Dette kan du blandt andet opleve

  • Mini-rundvisninger i Botanisk Have, hvor du møder forskere, formidlere og gartnere. Du kan for eksempel høre om havens historie, skulpturer og plantesamlingen, havens fremtid, og om hvorfor haven er vigtig for forskningen.

  • 'Behind the scenes’ med gartnerne i deres opformeringsvæksthuse, hvor de fortæller om spændende planter og om livet som gartner.

  • Tag med forskerne på algejagt, find mikroliv i søen og undersøg det under mikroskop.

  • Kom med til lanceringen af podcasten ’Planternes stemme’

  • Bliv klogere på lægeplanternes historie og brug.

  • Hør om herbariernes kulturelle betydninger og deres koloniale fortid, og korte ekspert-talks om dansk kolonibotanik i Indien, Vestafrika, Caribien og Grønland.

  • Besøg museets citizen science-projekter, hvor du kan blive klogere på natur og biodiversitet og hjælpe forskerne med at indsamle viden og data om naturen.

  • Besøg det botaniske værksted for børn i alle aldre, hvor du kan plante din egen stikling, så dine egne frø, lave dit eget herbarieark, og lave botaniske tegninger.

  • Prøv kræfter med vores forskellige botaniske quizzer for alle aldre.

  • Oplev haven på en ny måde med en sommerfugleplanche, fugleplanche, eller gå på jagt efter havens fødselsdagsplanter.

Se hele programmet for fødselsdagen her

Jubilæumsøl

Torsdag den 12. september holdes der desuden et helt særligt fødselsdagsevent. Her kan du opleve Danmarks største levende plantesamling på en rundvisning, hvor der bliver smagt på jubilæumsøllen '1874', som er brygget af Carlberg Research Laboratory, inspireret af Botanisk Haves plantesamling.

På rundvisningen skal du høre om et udvalg af planter brugt til ølbrygning gennem tiderne. Undervejs smager vi på tre forskellige øl, hvoraf den ene er Botanisk Haves 150 års jubilæumsbryg. 

Læs mere om rundvisningen

Botanisk Have er et levende museum med rødder, der rækker mere end 400 år tilbage i tiden. Haven på Københavns gamle voldsystem er den fjerde botaniske have i København. Haveanlægget og det victorianske Palmehus blev anlagt i 1872-1874 og åbnede for publikum i efteråret 1874.