Putin har i en tale fornyligt sammenlignet sig selv med den russiske tyran Peter den Store.
Det skriver Daily mail
Truer Sverige
Putin, der talte på 350-året for zar Peters fødsel, refererede til den store nordlige krig, hvor en anti-svensk koalition - ledet af Moskva - knuste det svenske imperium og etablerede Rusland som en ny imperialistisk magt i Europa.
"Det så ud til, at [Peter] kæmpede med Sverige og erobrede territorier," sagde Putin til sine tilhørere med et smil på læben, da han talte om grundlæggelsen af Skt. Petersborg på land, som engang var i Sverige. "Han beslaglagde ikke noget! Han tog den tilbage!
Putins ord betragtes som en trussel mod Sverige og Finland, da de to lande forsøger at blive medlem af NATO.
Stockholm og Helsinki indsendte NATO-ansøgninger efter at have set, hvordan Putin overskred sikkerhedsaftaler mellem Ukraine og Rusland med sin invasion. De frygtede at deres egne aftaler med Moskva nu reelt var værdiløse.
Findlands præsident aflyste møde
Mens Putin talte, begyndte russiske krigsskibe træningsøvelser i Østersøen.
Samtidig skulle Finlands præsident Sauli Niinisto mødes med Sveriges kong Carl Gustav XVI og dronning Silvia på øen Åland.
Niinisto - en nær ven af Putin, som blev advaret af den russiske leder om, at han begik en 'fejl' ved at ansøge om NATO, aflyste brat mødet og fløj hjem med sin kone.
Helsinki har efterfølgende nægtet, at aflysningen havde noget at gøre med Putins kommentarer eller de russiske militærøvelser. Ålandsøerne er en svensktalende del af Finland, der ligger ved mundingen af Botniske Bugt, som adskiller de to lande.
Sveriges kongepar evakueret
Planen var, at Finlands og Sveriges repræsentanter skulle spise gallamiddag og overvære en koncert sammen , under mødet på Ålandsøerne, men det kom aldrig til at ske.
Inden middagen forlod Finlands præsidentpar i al hast øen, og Sveriges kong Carl Gustav og dronning Silvia nåede kun at overvære halvdelen af koncerten, før de blev hastigt evakueret fra den den finske ø.
Selvom gæsterne ved 100 års jubilæumsmiddagen for Ålands selvstyre blev advaret om, at deres finske vært måske skulle tage afsted pludseligt, var de oprindeligt forventet at blive til gallakoncerten sidst på aftenen.
Kilder i Sverige bagatelliserede det pludselige ved kongens udtræden og sagde, at afgangstidspunktet var på forhånd planlagt.