Putin i kæmpebrøler - kunne tydeligvis ikke læse kort

Ukraine-krisen

25/05/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Den russiske præsident er vist ikke særligt god til fransk ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ukraine som land eksisterer ikke. Det er i stedet russisk jord.

Nogenlunde sådan kan den russiske præsident, Vladimir Putins, argument for at invadere Ukraine opsummeres.

Han har endda skrevet essays om, hvordan Ukraine som nation faktisk ikke eksisterer, og at området er retmæssigt russisk, og nu har den russiske præsident kastet sin kærlighed på et næsten 400 år gammelt kort for at bevise sin påstand.

Hvis vi uddyber Putins ovenstående argument, så blev Ukraine, ifølge Putin, til, da det blev skabt af det daværende Sovjetunionen.

Og tirsdag har det russiske magtcentrum, Kreml, offentliggjort en video, hvor formanden for den russiske forfatningsdomstol og Putin går i dybden med et verdenskort, der menes at være tegnet af en fransk kartograf i 1674.

Formanden for forfatningsdomstolen forklarer i videoen, at Ukraine ikke står på kortet, og det får Puting til at konkludere, at der aldrig i hele "menneskehedens historie" har været noget Ukraine.

Der er bare lige et ret stort - og pinligt - problem med hele seancen ...

Ingen af mændene kan læse fransk

Kortet menes som sagt at være lavet af en franskmand, og landområder og stednavne er da også skrevet på fransk på den ældgamle kort.

Og på det område, alle andre lande i Verden i dag kender som Ukraine, står der faktisk "Ukraine - kosakkernes land". På fransk.

Men det hele bliver endnu mere pinligt for de to mænd. Læs videre under opslaget.

Krim er også nævnt, men ...

Ser man lidt nærmere på kortet, er der flere ting, som kun gør hele situationen endnu mere absurd, for ikke at sige direkte pinlig.

For det område, hvor Putins fødeby, Skt. Petersborg, ligger i dag, tilhører på kortet nemlig svenskerne. Faktisk er Skt. Petersborg ikke engang nævnt på kortet.

Og skal vi så lige tage den ultimative ydmygelse?

Da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014 var et af argumenterne også, at området historisk set hører til Rusland. Men på det kort, som Putin altså bruger til at legitimere sin invasion, er Krim skam nævnt - bare ikke som russisk område.

I stedet står der, at det tilhører krimtatarerne, som er et helt andet folkeslag end det russiske.