Putin er desperat: Nægter at tabe ansigt

Ukraine-krisen

21/04/2022

Skrevet af Redaktionen

Putin leder desperat efter en måde at redde ansigt på, før han vil overveje at afslutte sin invasion i Ukraine. Det har en sanktioneret oligark hævdet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Oleg Tinkov, er en russisk bankmillionær berømt for sin superyacht, som blev sanktioneret af Vesten i dagene efter, at Putin lancerede sin invasion af Ukraine.

Han nu alligevel taget til sociale medier for at beskrive krigen som "skør" og fordømme Ruslands generaler, der "vågner op med tømmermænd" bare for at indse, at de har en "lortehær".

"Og hvordan kan hæren være god, hvis alt andet i landet er lort og bundet i nippotisme og slaveri?" skrev han på Instagram.

Han fortsatte med at bønfalde Vesten om at "give Putin en klar udgang for at redde hans ansigt og stoppe denne massakre", og sagde, at han føler, at tyrannen ikke vil afslutte invasionen, før han kan gøre det uden ydmygelse. Det skriver TheSun. 

Oligarkens påstande kommer, da ukrainske krigere i Mariupol er blevet tilbudt et nyt ultimatum om at overgive sig til trods for, at hver enkelt soldat afviste det samme tilbud i tirsdags.

Tester særligt missil som advarsel

Rusland og Vladimir Putin har foretaget sin første testaffyring af den ballistiske raket Sarmat. Formålet med denne testaffyring er, at russerne ønsker at sende et signal til deres fjender om, at de bør tænke sig godt om.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har udtalt sig i forbindelse med affyringen. Ifølge Reuters har han sagt, at den ballistiske raket vil give alle lande, der forsøger at fremsætte trusler mod Rusland 'noget at tænke over'.

Testaffyringen skete fra Plesetsk, der ligger i den nordvestlige dele af Rusland. Derudover lyder det fra Reuters, at han ramte et mål på Kamchatka, der er en russisk halvø.