Den mest dødbringende konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig har haft ufattelige konsekvenser, både hvad angår menneskeliv, materielt tab og økonomi.
Reuters har lavet en opsummering af, hvad krigen har kostet Ukraine, og det er uhyggelig læsning.
Menneskelige tab
FNs menneskerettighedsmission i Ukraine har per 31. august 2024 dokumenteret mindst 11.743 dræbte og 24.624 sårede civile.
Både FN og Ukraine siger, at tallet sandsynligvis er meget højere, men at det er svært at verificere dødsfald og skader i landet, ikke mindst i områder, som kontrolleres af russiske styrker.
Når det kommer til faldne og sårede blandt soldaterne, er det straks sværere at komme med et præcist tal. Både Ukraine og Rusland betragter nemlig deres tabstal som nationale sikkerhedshemmeligheder, og derfor er det kun muligt at komme med kvalificerede bud omkring disse tal.
De bud løber imidlertid op i flere hundrede tusinde dræbte og sårede, da krigen har været ekstraordinært blodig.
Vestlige eksperter og efterretningstjenester mener, Rusland har lidt langt højere tab af soldater end Ukraine, da der i perioder har været meldinger omg over 1000 dræbte russiske soldater hver dag. Ikke desto mindre har Rusland tre gange så mange indbyggere som Ukraine, og derforfår de ukrainske tropper sjældent pauser fra frontlinjen.
Den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj sagde i februar 2024, at 31.000 ukrainske soldater havde mistet livet. Han gav ikke noget tal for savnede og sårede. Spørgsmålet er imidlertid, om det tal er reelt.
Udover de direkte tab af menneskeliv, menes mere end seks millioner ukrainere at være flygtet ud af landet til europæiske lande, ligesom næsten fire millioner ukrainere menes at være blevet internt fordrevet i landet.
Alt i alt vurderer FN, at Ukraines befolkning er blevet reduceret med en fjerdedel siden krigens start som følge af dødsfald, flygtninge og savnede.
Territorie
I skrivende stund har Rusland annekteret cirka en femtedel af Ukraine. Rusland har ligeledes kontrol over disse områder, der svarer til det samme areal som Grækenland.
Det er særligt i den østlige del af Ukraine, Rusland har taget territorium, og russerne menes nu at kontrollere næsten hele Donbas-regionen og hele kystlinjen til Azovhavet mod syd.
Mange af byerne og landwsbyerne ved fronlinjen er imidlertid blevet fuldstændig jævnet med jorden. Den største af disse byer af Mariupol, der inden krigens start have omkring 500.000 indbyggere.
Ukraine igangsætte i august en invasion af den russiske Kursk-region og har båret sig ad med at sætte sig på en del af regionen.
Økonomien
I 2022 svandt Ukraines økonomi med omkring en tredjedel.
I både 2023 og 2024 indtil videre har økonomien imidlertid været på vej op, men den er stadig kun på 78 procent af det, den var før invasionen.
I direkte materialle omkostninger blev det i december 2023 vurderet, at der indtil videre var sket skader og ødelæggelser for 152 milliarder dollars (1.07 billioner kroner). De hårdest ramte sektorer er beboelse, transport, energi og agrikultur.
Det er blever vurderet af Verdensbanken og den ukrainske regering, at det per december 2023 ville koste 486 milliarder dollars (3,428 billioner kroner) at genopbygge landet. Det er 2,8 gange større end hele Ukraines BNP var på samme tidspunkt.