Er det stikmærker? Ny video af Putin puster til sygdomsrygter

Ukraine-krisen

25/10/2022

Foto: Screendump, @officejjsmart/Twiter
Foto: Screendump, @officejjsmart/Twiter

Skrevet af J. Bøgen

Hvad tror du, det er på Putins håndryg?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rygterne om den russiske præsident, Vladimir Putins, helbred svirrer nok engang.

En video, der blev offentliggjort for nyligt, viser Putin besøge russiske rekrutter ved et træningsanlæg i Ryazan-regionen, men det er ikke selve besøget, der har fanget verdens opmærksomhed.

På et tidspunkt tager den russiske præsident nemlig fat i ærmet på en rekrut, og her er der nogle udefinerbare mærker på Putins håndryg.

Flere spekulerer i, om det kan være blodudtrædninger fra IV-drop, som, hvis det faktisk er tilfældet, kan være bevis for, at Putins helbred virkelig ikke er godt.

Det skriver New York Post.

Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at en journalist fra Kyiv Post ved navn Jason Jay Smart skriver på Twitter, at den russiske regering har offentliggjort to versioner af videoen: En med talrige vandmærker, der gør det sværere at se detaljer på billedet, og et andet, hvor der slet ikke er nogen optagelser af hånden.

Men inden, vi begynder at planlægge den russiske præsidents begravelse, skal vi være opmærksomme på, at der også kan være andre forklaringer på den mærkeligt udseende håndryg.

En anden teori, der er fremsat af en tidligere Ukraine-korrespondent, lyder nemlig, at det, der liger blodudtrædninger i stedet kan skyldes en skæv belysning, og at Putin ser ud til at stramme grebet om soldatens ærme en anelse. På den måde kan det få blodårerne til at poppe ud.

Rygterne om Putins helbred har levet på internettet i månedsvis, og de fik for alvor nyt liv, da den russiske præsident aflyste et besøg til Kazakhstan i juli.

I den forbindelse udtalte direktøren for CIA, William Burns, at der godt nok er mange rygter om Putins helbred, men at det efter alt at dømme er ønsketænkning.

"Ud fra, hvad vi ved, er hans helbred alt for godt," fortalte direktøren til en sikkerhedskonference.