Velbevaret lig fundet 22 år efter, mand forsvandt

Udland

09/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Både lig, tøj og udstyr var i særdeles god stand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De store klimaforandringer har gjort det muligt for politiet at kunne identificere liget 22 år efter, han i første omgang blev meldt savnet.

Det skriver TV 2.

Det er på grund af temperaturstigningerne, at større mængder af is i bjergområder er smeltet.

Det har resulteret i, at den forsvundne krop er kommet til syne.

Ifølge peruviansk politi er der tale om amerikaneren, William Stampfl.

Både liget, hans tøj og alt hans udstyr er stadig i god stand efter 22 år på grund af de lave temperaturer.

Ramt af lavine

I 2002 blev den daværende 59-årige amerikanske William Stampfl meldt savnet. Hans mission var at skulle bestige bjerget Huascarán, der er landets højeste bjerg og ligger i det nordlige Peru.

Under hans bjergvandring ramte dog en lavine, og William Stampfl blev begravet under sneen.

Siden han blev meldt savnet i 2002, har der været igangsat flere eftersøgninger og redningsaktioner uden held. Heldet fik de så nu, takket være den stigende globale temperatur.

Sammen med alt Stampfls grej blev hans pas fundet. Passet var med til at kunne identificere ham.

Flere døde i bjergkæde

Bjergkæder i Peru er nogle af de mest populære destinationer blandt bjergbestigere over hele verden.

I april blev en israelsk bjergbestiger også meldt savnet i bjergene i Peru. Han blev fundet en måned senere, i maj.

I juni blev der fundet en erfaren italiensk bjergbestiger. Han var faldet ned på vej mod toppen. Han var ligeledes fundet død.

En lavine er et sneskred, hvor hastigheden af sneen kan bevæge sig med over 300 km/t.

Lavinerne udløses som regel, når et skråt underlag ikke længere kan bære den overliggende sne. Det får sneen til skride og påbegynder den accelererende proces.