Dommer giver spiller knæ i de ædlere dele - nu har han fået sin straf

Udland

05/04/2023

Foto: Screenshot, @goal/Twitter
Foto: Screenshot, @goal/Twitter

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke hver dag, man ser det ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man har set en fodboldkamp i nyere tid, ved man også, at dommeren i sådan en kamp må lægge øre til lidt af hvert.

Og i en kamp mellem de to mexianske hold, America og Leon, fik dommeren Fernando Hernandez øjensynlig nok af at lytte til spillernes appeller og brok.

I kampen, der blev spillet d. 2. april, udlignede America, men spillerne fra Leon ville have dommeren til at se scoringen igennem på video for at vurdere, om målet skulle gælde - et såkaldt VAR-tjek.

Særligt Leon-spilleren Lucas Romero var meget animeret i sin efterspørgsel, og til sidst blev det for meget for dommeren.

I en stor klynge af spillere, stod spiller og dommer ansigt til ansigt, inden Romero pludselig faldt til græsset, tydeligvis i store smerter.

Den langsomme gengivelse på tv-optagelserne afslørede efterfølgende årsagen til de store smerter - for Romero havde nemlig fået et knæ i skridtet af ingen ringere end dommer Hernandez.

Se episoden i videoen herunder. Artiklen fortsætter længere nede.

Vanvittigt lang karantæne

Tirsdag er det mexicanske fodboldforbund så nået frem til, at Fernando Hernandez skal straffes med intet mindre end 12 spilledages karantæne.

Til sammenligning fik Lucas Romero to spilledages karantæne for sin aggressive adfærd på grønsværen.

Efter kampen sagde Romero faktisk, at det hele var en mistforståelse, og at han ikke mente, dommer Hernandez skulle straffes.

Selv undskylder Fernando Hernandez imidlertid for hændelsen.

"Jeg vil gerne undskylde til fansene og offentligheden samt Lucas Romero for min reaktion," siger han ifølge Ritzau.

Han siger yderligere, at han vil rette sig efter beslutningen fra disciplinærudvalget.

Men de ovenstående karantæner udgør faktisk kun halvdelen af efterspillet til den tumultariske kamp, der forresten endte 2-2.

De to trænere er nemlig også hver blevet idømt to spilledages karantæne.