Utrolig Forvandling: 77-årig kvinde bliver fitness fænomen

Udland

07/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Det er aldrig for sent at komme i gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Joan MacDonald har taget fitnessverdenen med storm efter at have påbegyndt sin vægtløftningsrejse som 70-årig. 

Det skriver Dailystar

Bedre sent end aldrig 

For mange kan det føles som det forkerte tidspunkt at begynde på en vægttabsrejse. Joan MacDonald, der vendte sig mod vægtløftning i en alder af 70, beviser at det aldrig er for sent at starte. Nu, i en alder af 77, er hun blevet en global sensation med sin historie og har en imponerende følgerskare. På Instagram følger 1,8 millioner hendes fremskridt. Hendes seneste opdatering har vakt stor begejstring blandt fans. 

Mere end bare et vægttab 

Joan udtalte: "En transformationsrejse kan handle om så meget mere end, hvordan du ser ud. Jeg er 7 år inde i min rejse og lærer stadig. For mig handler det virkelig om at slippe ikke kun den ekstra vægt - men også en ny og mere positiv måde at se mig selv og verden på, da den gamle virkelig tynget mig ned." Joan afslørede, at hendes rejse er langt fra forbi og tilføjede: "Jeg kæmper dagligt med negative tanker om mig selv, manglende disciplin og vedholdenhed -  MEN hver dag står jeg op og prøver at gøre det bedre." 

En konstant udvikling 

Den 77-årige fitnessguru hævdede også, at hun ikke er den samme person, som hun var, da hun startede denne rejse. Hun håber, at hun om yderligere syv år vil være endnu mere styrket. "Mine kære venner og følgere, i skal turde at tro på jer selv," konkluderede Joan. "Turde at tage jeres sundhed tilbage ud af kærlighed, medfølelse og visdom." 

Inspirerer mange 

Sammen med sit opslag delte Joan et før-og-efter-billede for at vise, hvor langt hun er kommet på sin rejse. Opslaget fik 87.000 likes og kommentarer på en dag. En bruger kommenterede: "Fantastisk!!! Du er en sand inspiration for os andre." En anden tilføjede: "Elsker dette og elsker dig." En tredje bemærkede: "Jeg har brug for at høre og sige dette til mig selv hver dag! Tak... tak!" Joan MacDonalds historie er et strålende eksempel på, at alder ikke skal være en hindring for sundhed og fitness. Hendes rejse viser, at med viljestyrke og engagement kan man opnå bemærkelsesværdige resultater, uanset alder.