Taliban-krigere har stoppet salget af præventionsmidler i to af Afghanistans hovedbyer, og hævder, at deres brug af det er en vestlig sammensværgelse for at kontrollere den muslimske befolkning.
Det skriver The Guardian
Taliban har gået fra dør til dør, truet jordemødre og beordret apoteker til at rydde deres hylder for al præventionsmedicin og -udstyr.
"De kom til min butik to gange med våben og truede mig til ikke at have p-piller til salg. De tjekker regelmæssigt alle apoteker i Kabul, og vi er holdt op med at sælge produkterne,” sagde en butiksejer i byen.
En veteranjordemoder, som ønskede at være anonym sagde, at hun var blevet truet flere gange.
Hun sagde, at hun fik at vide af en Taliban-kommandant: "Du må ikke gå udenfor og fremme det vestlige koncept med at kontrollere befolkningen. Det er unødvendigt arbejde."
Seneste angreb i en lang række
Andre farmaceuter i Kabul og Mazar-i-Sharif bekræftede, at de er blevet beordret til ikke at opbevare præventionsmedicin.
Det er det seneste angreb på kvinders rettigheder fra Taliban, som siden de kom til magten i august 2021 har gennemfør. Derudover har de lukket for højere uddannelse for piger, lukket universiteter for unge kvinder, tvunget kvinder ud af deres job og begrænset deres mulighed for at forlade deres hjem.
At begrænse præventionsmidler vil være et betydeligt slag i et land med et allerede skrøbeligt sundhedssystem.
En ud af 14 afghanske kvinder dør af årsager relateret til graviditet, og det er et af de farligste lande i verden at føde. Talibans ministerium for folkesundhed i Kabul har ikke udsendt nogen officiel erklæring om spørgsmålet, og UNFPA-repræsentanten i Afghanistan reagerede ikke på anmodninger om kommentarer.
Okay ifølge Koranen
Taliban-krigere, der patruljerer i gaderne i Kabul, fortalte kilder, at "brug af prævention og familieplanlægning er en vestlig dagsorden".
Allerede før Taleban kom til magten, sagde en Human Rights Watch-rapport fra 2021, at den mest basale information om mødres sundhed og familieplanlægning ikke var tilgængelig for de fleste afghanske kvinder.
Det er veletableret, at Koranen ikke forbyder brug af prævention, og den forbyder heller ikke par at have kontrol over deres graviditeter eller antallet af børn, de ønsker at få. Taliban har ingen ret til at begrænse adgangen til prævention baseret på deres egen fortolkning af islam.
Koranen støtter kvinder, der har et hul mellem graviditeterne for at opdrage deres børn.
Ustad Faridoon, en Taliban-embedsmand baseret i Kandahar, fortalte Guardian, at han ikke støtter et totalt forbud. "Anvendelse af prævention er nogle gange medicinsk nødvendig for mødres sundhed. Det er tilladt i sharia at bruge præventionsmetoder, hvis der er fare for moderens liv. Derfor er et fuldstændigt forbud mod prævention ikke i orden.”