Strande spærret af pga. forurenet vand: Der er bare 2 vigtige detaljer ...

Udland

18/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er uvist, hvem der står bag, og ikke mindst hvorfor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag stod ferieglade danskere på den turistpopulære spanske ø Tenerife op til et trist syn.

Den populære og familievenlige strand, El Médano, var nemlig spærret af med rød og hvid tape, ligesom der også var sat skilte op, hvor der på både engelsk og spansk blev advaret om, at det var forbudt at svømme i vandet på grund af forurening.

Der var bare lige to problemer: Vandet var nemlig i fin svømmekvalitet, og det var ikke myndighederne, der havde sat afspærringen op.

Det skriver mediet Canarian Weekly.

Ukendte gerningsmænd

I en pressemeddelelse på sociale medier har byrådet således meldt ud, at de altså ikke har noget med afspærringen og advarslen at gøre.

De tilføjer også, at man ikke ved, hvem der står bag afspærringen, ligesom man heller ikke kender motivet bag.

Det kan dog have noget at gøre med den voksende bevægelse mod overturisme, der har fået lokale på barrikaderne i særligt Spanien. Turister har således oplevet at blive angrebet med vandpistoler og spærret inde på deres hoteller af demonstranter i Barcelona.

Et realistisk scenarie

Ifølge de falske advarselsskilte var badevandet forurenet med "fækale bakterier", og det var nu heller ikke usandsynligt, at netop dette ville være tilfældet.

Tidligere har strande på De Kanariske Øer nemlig været plaget af netop forhøjet bakterieindhold på grund af udledning af kloakvand.

Byrådet skriver videre i pressemeddelelsen, at man fjernede afspærringen med det samme, da man opdagede den, og at man leder efter de ansvarlige.