Skiftede navn under corona - nu mener han, han er mere kendt end Elton John

Udland

15/03/2023

Foto: Screendump, @nypost/YouTube
Foto: Screendump, @nypost/YouTube

Skrevet af J. Bøgen

Nedlukningen fik mennesker til at gøre nogle mærkelige ting ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En far, der tog beslutningen om lovligt at ændre sit navn til Fire Exit, altså brandudgang, hævder, at hans navn nu er "mere berømt end Elton John".

Fire Exit, tidligere kendt som Deano Wilson, brugte cirka 150 kroner på sit nye navn, som han ændrede online på et tidspunkt under Covid-lockdownen.

På det tidspunkt følte lyd- og billedingeniøren, at han "intet havde at tabe", plus at det viste sig at være billigere at skifte navn under pandemien.

Det fortæller han til New York Post.

Startede som en spøg

Den 41-årige far til fem siger, at det hele startede som en joke mellem familiemedlemmer, men hans usædvanlige beslutning har siden givet ham en del berømmelse, og hans unikke navn har hurtigt skabt sig overskrifter.

Fire Exit, som bor i Hampshire i England, fortæller:

"Ingen andre har et navn, der er så velkendt, ikke engang Elton John. Folk kommer altid hen til mig i barer og til fester - de ved, hvem jeg er."

"Folk har givet mig masser af gratis drinks, og en frisør har endda klippet mit hår gratis, fordi han hørte om mit navneskifte. Jeg har skrevet under på skilte overalt. Nogle butikker, ejendomsmæglere og andre steder har min autograf på deres udgangsskilte."

Han forklarer, at han arbejdet meget i forskellige lande rundt om i verden, og at han under et nyligt besøg til Berlin fandt ud af, at hans historie allerede var begyndt at brede sig i Tyskland også.

Bombarderet med kommentarer

Selvom Fire Exit besluttede at gå med navnet udelukkende for "drilleri" og for at give folk et smil på læben, så har han også måttet stå model med grimme kommentarer på nettet.

"Jeg gjorde det for sjov, men der har været alle forskellige slags reaktioner. Men personligt er det anderledes – når folk møder mig, ser de med det samme, at det er en helt anden ting."

Han fortæller videre, at han ikke tager kommentarer seriøst. Som han selv forklarer det, så er det ham, der kan grine, for der er ingen andre, der på samme måde er kendt i hele verden, og endda har masser af skilte med sit navn hængt op i stort set alle bygninger.

Du kan høre Fire Exits uddybende forklaring i interviewet med New York Post herunder.