"Sådan er vi intime" - Siamesiske tvillinger med overraskende udmelding

Udland

05/05/2023

Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Carmen og Lupita er siamesiske tvillinger, og deler blandt andet kønsorganer - men at blive enige om, hvordan de skal bruges kræver visse kompromisser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et par siamesiske tvillinger indrømmer, at der er "mange udfordringer", der følger med at blive "smeltet sammen" - inklusive deres datingliv.

Det er dog lykkedes for dem, at finde en løsning, beretter Daily Star.

Grænser, der ikke må overskrides

Lupita og Carmen Andrare, 22, havde en forventet levetid efter fødslen på kun tre dage. De to piger deler bækken, reproduktionssystem, lever og blodbaner.

Men de trodsede oddsene og lever nu livet i tandem – på trods af deres meget forskellige syn på sex.

Mens Carmen har en kæreste ved navn Daniel, som hun mødte på en dating-app, så identificerer Lupita sig som aseksuel, hvilket betyder, at hun ikke føler seksuel tiltrækning i nogen eller meget lav grad.

Carmen, som oprindeligt kommer fra Mexico, men nu bor i USA, fortæller: "Jeg var nødt til at være gennemsigtig om alt... Det var en lærende proces for alle."

"Vi var selvfølgelig nødt til at have en diskussion om, hvilke grænser der er OK, og hvad der ikke er."

Kan ikke blive gravide

På trods af, at de er i et forhold, har Carmen og Daniel ikke sex og fokuserer i stedet på styrke deres "nære venskab".

Carmen sagde, at hun ikke tænker på ægteskab - men indrømmede, at hun ville foretrække at være "livspartnere" med den rigtige person.

Selvom forholdet ser ud til at gå godt, vil hun ikke være i stand til at blive gravid.

"Daniel og jeg elsker børn, men vi vil ikke have vores egne."

"Jeg kan godt lide at være hundemor. Lupita og jeg kan ikke blive gravide, vi har endometriose, og vi er også på en hormonblokker, der forhindrer os i at menstruere."

Karrierekvinder

For nu er søstrene fokuseret på deres karriere.

Både Carmen og Lupita har lignende ambitioner i livet - da de håber at komme ind i veterinærbranchen i fremtiden.

Og når de ikke arbejder hen imod det mål, udforsker de deres passion for mode ved at lave deres eget tøj.

De nyder at style sig anderledes og er ikke bange for at udforske hobbyer som individer – fra at studere til at lytte til musik.

Tvillingerne, som har fået at vide, at en adskillelse kan være fatal eller betyde mange års intensiv behandling, er vant til at bruge al deres tid sammen.

De tilføjede: "Vi har været forbundet hele vores liv, så det er ikke sådan, at vi savner vores uafhængighed. Det er alt, hvad vi nogensinde har kendt, ikke?"