Passager købte en skuffende opgradering: Nu griner alle af flyselskabets løsning

Udland

08/02/2023

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

Flyselskaberne gør alt, hvad de kan, for at rive nogle ekstra penge ud af dine lommer. Det måtte en uheldig flypassager sande, da han valgte at få en opgradering på sit sæde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Anirudh Mittal skulle ud og flyve langt, og derfor besluttede han sig for at forkæle sig selv med lidt ekstra. Han betalte ekstra hos British Airways, men endte med en lang næse, for det han betalte for, blev overhovedet ikke leveret. Passageren føler sig snydt af flyselskabet og får nu luftet sin vrede ordentligt.

Passageren fra Indien fløj for nylig til London Heathrow med det britiske luftfartsselskab. Her reserverede han et vinduessæde på forhånd, som koster en pæn slat oveni den normale billetpris.

Han glædede sig til at kunne nyde udsigten på turen, men sådan skulle det ikke gå.

I stedet for den reserverede vinduesplads måtte Anirudh Mittal nøjes med en "vinduesløs" vinduesplads. Det var en bitter passager, der fløj den lange vej til London alt imens han indeni rasede og følte sig snydt.

Han gjorde derefter det, som utilfredse kunder kan, nemlig klage og bringe sin bitterhed til offentlig skud på sociale medier. Han tweetede: "Jeg har betalt ekstra for et højre vinduessæde, fordi de siger, det er rart, når du lander på Heathrow."

Et billede af hans plads går i øjeblikket hele verden rundt på sociale netværk og de fleste, der ser hans plads er enig med ham.

Det vrede tweet er blevet liket mere end 6.000 gange og delt over 200 gange.

Flyselskabet er dog ikke vendt tilbage med et fyldestgørende svar.