Nyhedsvært fyret - tog "sjoveren" frem til firmafest

Udland

19/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Han er nu gået i behandling for alkoholproblemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har set nyheder på TV-kanalen Sky News, er der god chance for, at du har set ham - i hvert fald, hvis du har set det i Australien eller bare følger med i australske nyheder.

Chris Smith hedder han, men du får ham hverken at se på skærmen eller at høre i radioen, hvor han også har arbejdet, igen.

Han er nemlig blevet fyret - ikke i sig selv en stor historie, men når man først dykker ned i, hvad han er blevet fyret for, er det en helt anden sag.

Det er nemlig adskillige beretninger fra kvindelige kolleger, der beskylder Smith for grænseoverskridende og krænkende adfærd, senest under en firmajulefrokost i weekenden.

Det skriver Daily Mail.

Men den mest opsigtsvækkende beskyldning kommer fra en unavngiven kvinde, der var med til den samme fest som Smith tilbage i 1998.

Det var en firmafest for nyhedsmediet Channel 9, og her skulle den i dag 60-årige TV-vært eftersigende havde lynet sine bukser ned, taget "sjoveren" frem og blottet sig for en ung, kvindelig medarbejder.

Smith var dengang ansat i en chefstilling, og kvinden fortæller videre, at den nu fyrede nyhedsvært skulle have henvendt sig til hende under festen og have sagt:

"Jeg vil kneppe dig. Du er fucking lækker."

Og det var i denne forbindelse, at Smith altså skulle have ladet sin manddom få frisk luft.

Kvinden kom væk fra Smith og fik fat i en kollega, til hvem hun fortalte om den ubehagelige episode. Det forhindrede imidlertid ikke Smith i at forsøge sig med selvsamme nummer igen senere på aften, hvor han dog blev hevet væk af en anden chef.

Dengang blev han ikke fyret, men blev - i følge kvinden - frataget sin firmabil i et halvt år. Derudover var han bandlyst fra firmafester i en kort periode.

I den forgangne weekend var der eftersigende en episode ved en Sky News julefrokost, hvor Smith tog en kvindelig ansat på numsen og kom med grænseoverskridende kommentarer om nogle feriebilleder fra kvindens sociale medier.

Chris Smith har ikke kommenteret den seneste udvikling i sagen, som er fortællingen fra 1998, men han har kommenteret fyringen fra Sky News.

"Jeg er mere end ked af, at jeg har stødt mine kollegaer til julefesten. Jeg vil gerne undskylde til de kvinder, jeg har såret, har han blandt andet udtalt. Det er ikke den mand, jeg er, hvilket mange vil skrive under på. Jeg har et tilbagevendende problem med alkohol, som gør mig manisk. Jeg får nu professionel hjælp for at komme over mit misbrug en gang for alle," lyder det fra den nu tidligere nyhedsvært.