Mor raser over produktet ved kassen: "6-årige kan sagtens læse"

Udland

27/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Synes du disse produkter burde placeres et andet sted?

En mor fra Australien raser på internettet over supermarkedskæden Coles, fordi hun har opdaget at kondomer og glidecreme med jordbærsmag bliver solgt ved kassen. 

Det skriver Dagens.dk 

Placeringen lige ved kassen er normalt reserveret til varer som chokolade, tyggegummi eller legetøj, der er placeret der for at friste små børn, der er med deres forældre i butikken. 

Derfor fandt moren det ekstremt upassende, at varerne var blevet byttet ud med nogen til et noget mere voksent publikum. 

Sæt dem et andet sted

Kvinden delte sit opslag på Twitter hvor hun også fortalte om sin oplevelse. 

Her udtrykte hun at hun var bekymret over, at disse produktet var placeret så børn nemt kunne få øje på dem. 

Hun argumenterede for, at det var upassende at placere kondomer og glidecreme ved kassen, hvor børn kunne nå dem, og at det kunne føre til ubehagelige spørgsmål fra nysgerrige børn.

"Jeg er ikke snerpet, men jeg synes ikke, det er passende. Mine børn spørger mig, hvad det er, hver gang vi er i butikken," siger moren og tilføjer at hun ikke har noget imod at varer af denne type bliver solgt i supermarkedet, men at hun mener de  bør være placeret mere diskret i butikken.

God anledning til sikker sex

Efter at have delt sin oplevelse på Facebook, modtog hun en blanding af reaktioner fra andre brugere.

Nogle var enige med hende og mente, at det var upassende at placere disse produkter ved kassen. Andre mente dog, at det var en god idé at have kondomer og glidecreme let tilgængelige, da det kunne opfordre til sikker sex.

Coles har endnu ikke kommenteret på sagen. Det er uklart, om supermarkedskæden vil ændre placeringen af disse produkter som reaktion på morens bekymringer.