Ifølge The Mirror har en kvinde har sat spørgsmålstegn ved sin moral, efter hun nægtede at dele sine snacks med et sultent barn, mens hun sad fast i metroen.
Handlede langt væk
Hun forklarede, hvordan hun ikke ønskede at åbne sine indkøb i det beskidte tog, især da hun ikke vidste, hvor længe de ville blive stoppet.
At hun afviste at hjælpe medførte en ubehagelig rejse, da barnets mor ikke ville stoppe med at give hende "beskidte blikke".
I et opslag på forummet Reddit sagde kvinden fra Manhattan: "Jeg tager af og til turen til et populært, men billigt, helsekost-supermarked lidt længere væk for at få dagligvarer til måneden.
"I går var en af de dage. Jeg var med metroen på vej tilbage til min lejlighed, da toget standsede i en tunnel. Konduktøren kom over højttaleren og sagde, at vi blev holdt ved et stop, vi ville køre igen hurtigst muligt ."
"Har du en mueslibar?"
"Vi endte med at sidde fast i 30 minutter, super irriterende, men nåja."
"Efter omkring 10 minutter begyndte et barn på omkring fem år, der sad over for mig, at vride sig og klage over, at han kedede sig og var sulten."
Hun fortsatte med at forklare, hvordan hans mor forsøgte at berolige ham – men endte med at spørge rundt efter snacks, da han begyndte at få et raserianfald.
"Damen vendte sig pludselig mod mig og spurgte, om jeg havde købt nogen granolabarer eller noget, og om jeg kunne give ham en," tilføjede hun.
"Hvilket, nej, det havde jeg ikke, og jeg fortalte hende. Hun spurgte så, om jeg ville åbne kassen med kiks (kunne ses fra toppen af posen) og give nogle til hendes barn."
En rar kvinde
"Her er sagen - på nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvor længe vi skulle sidde fast i metroen, og jeg kunne virkelig ikke lide tanken om at åbne min mad derinde."
"Så jeg sagde bare til hende 'Nej, undskyld, jeg vil ikke åbne dem her'. Hun sagde 'Wow du er en rar kvinde, det er helt sikkert...'
"Hun blev ved med at give mig dræberøjne resten af tiden og blev ved med at gøre det, indtil hun stod af før mig."
Efter at have forladt toget og genlevet situationen i sit hoved, begyndte kvinden at stille spørgsmålstegn ved sine handlinger og fortrød, at hun ikke delte sine snacks.
Hun sagde: "Jeg fortalte min partner om dette, og hun sagde, at jeg ikke tog fejl, hun er glad for, at jeg ikke åbnede vores dagligvarer i metroen."
"På den anden side begynder jeg at få det rigtig dårligt over det, fordi det var en sulten knægt, og selvfølgelig vil man gerne give en sulten knægt mad. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke."
Presset eller sulten?
Som svar sagde en bruger: "Jeg kan ikke forestille mig nogensinde at bede en fremmed om at give mit barn mad og blive irriteret over, at de ikke gjorde det - det er en underlig idé, hun har."
En anden bruger tilføjede: "Jeg føler, at det absolutte minimum, du kan gøre, hvis du er forælder, der rejser med et barn, er at have lidt vand og kiks til nødstilfælde. Det havde også kun været 10 minutter."
"Hvis du havde siddet der i timevis, kunne jeg forstå, at de bad dig om hjælp, men et femårigt barn kan overleve at ikke spise i et stykke tid."
En tredje bruger sagde: "Jeg kunne se det, hvis de sad fast et eller andet sted i timevis/dage. Men det var en halv time. Knægten var presset, han var ikke sulten."
