Juledag 2004. Et voldsomt jordskælv i Det Indiske Ocean sender en gigantisk bølge ind over en række lande. Mere end 230.000 tusinde mennesker dør, heriblandt 46 danskere, og alle kender fremover det uhyggelige naturfænomens navn:
Tsunami.
Men det er ikke kun i de tropiske egne, tsunamier er en alvorlig trussel. Faktisk lyder sirenerne hver onsdag kl. 12 i den grønlandske by Uummannaq på Grønlands vestkyst. Det er ikke for at advare om brand. Det er for at advare folk om, at de skal se at komme væk
For i 2017 blev vort broderfolk i nord ramt af netop en tsunami. Et jordskælv skabte dengang en 90 meter høj tsunami ude på havet, og da den ramte kysten var den stadig ti meter høj.
Det skriver TV2.
Ikke kun et resultat af jordskælv
Det grønlandske vejr spiller også en stor rolle i forhold til risikoen for tsunamier.
Når gigantiske bjerge af is falder i vandet, er det nemlig med så stor kraft, at det uden problemer kan skabe en uforudsigelige og ødelæggende bølge.
Jordskælvet i 2017 fik 45 millioner kubikmeter fjeldmateriale til at skride 1300 meter under havet og satte en enorm mængde vand i bevægelse.
45 millioner lyder som et enormt tal. Det er det også, men ikke når du hører, at man efterfølgende har undersøgt området ud for fjorden ved Uummannaq. Her har man nemlig fundet ud af, at et område ti gange så stort som er i fare for at kollapse. Og man skal ikke være geolog for at regne ud, at det kan få altødelæggende konsekvenser.
Flugtruter og fraflytninger
Efter 2017-tsunamien er to bygder blevet nedlagt. De lå simpelthen for farligt i forhold til risikoen for tsunamier.
Familierne fra de to nedlagte bygder bor nu i stedet i 33 nyopførte huse i Uummannaq. Byen vil også kunne blive ramt af en tsunami, men ligger bedre i landskabet og giver mulighed for at søge op i højden.
Faktisk har byen markeret med skilte, hvilken vej man skal løbe ved en tsunami, så man er sikker på at komme opad, hvis alarmen pludselig lyder.
Lad os krydse fingre for, at det aldrig bliver nødvendigt at tage de ruter i brug.
