Melissa blev kidnappet som 1-årig: Genforenet med sin familie efter 50 år

Udland

19/03/2023

Kilde: Shutterstock
Kilde: Shutterstock

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Hun blev kidnappet af sin babysitter, da hun var 1 år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Melissa Highsmith har haft et turbulent liv med en hård opvækst. Det skyldes flere forskellige omstændigheder. Denne jul skal hun dog bruge tiden med sin for nyligt genfundne familie.

Melissa Highsmith var ikke engang fyldt to år, da hendes daværende babysitter kidnappede hende. Melissa var 21 måneder, da episoden skete, og som sådan har hun ingen erindring fra den gang, men hun har alligevel altid haft fornemmelsen af, at noget ikke stemte overens.

Det er meget moderne i dag at få lavet et historisk tjek på ens fortid via et DNA-match, og det var netop sådan en test, der informerede Melissa Highsmiths familie om, at hun stadig var i live selv efter snart fem årtier. Familien havde aldrig opgivet håbet om at finde "Melanie Miyoko", som hun hed under hendes opvækst.

Melissa udtaler selv, at nyheden om, at den familie, som hun voksede op med ikke er hendes 'rigtige familie', forvirrede hende i starten. Det fik dog også mange brikker til at falde på plads for hende.

Melissa har aldrig haft et godt forhold til den barnepige, der holdt hende indespærret så meget som muligt med undskyldningen om, at Melissa var født hjemme og havde hjerneskader og derfor ikke kunne gebærde sig i omverdenen.

Hendes barndom var ifølge hende selv helt forfærdelig.

"Jeg måtte ikke gå ud og lege, og hun gemte mig altid," udtaler Melissa.

Da Melissa kom op i teenageårene, fik hun nok. Hun stak af fra hendes tilfangetager og begyndte at klare sig på egen hånd. Det var ikke nemt, men det gik. Samtidig har Melissas søskende, Rebecca, Victoria, Sharon og Jeff, aldrig opgivet håbet og har fortsat søgt landet tyndt efter deres manglende søster.

Efter et DNA-match kontaktede familien hende over Facebook, og i dag er Melissa genforenet med sine rigtige forældre samt søskende.

Hun agter at bruge hele julen sammen med dem. Nu skal der indhentes fortabt tid og samvær.