Mand driver rundt i 20 timer på havet: Hans redning er et rent julemirakel

Udland

27/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Charlotte Friis

Da en 31-årig mand fra Warraber Island, der ligger ud for Australien kyst, ville sejle til en anden lille ø, gik det helt galt. Mandens båd kæntrede, og i tyve timer var han forsvundet til søs. Hans redning betegnes nu af politiet som et sandt julemirakel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forsvandt på havet uden redningsremedier

Da en australsk 31-årig mand tirsdag d. 20. december ville sejle de omkring 60 km. fra Warraber Island, der ligger ud fra Australiens kyst, til en anden lille ø, gik det helt galt. Mandens motorbåd blev nemlig ramt af en bølge, der fik båden til at kæntre omkring halvvejs på turen.

Manden var sejlet afsted omkring kl. 9.30 om formiddagen og havde kontaktet sin familie omkring kl. 11.00 for at opdatere dem om, hvor langt han var kommet. Da han endnu ikke var nået frem til sin destination kl. 18 samme aften, meldte familien ham savnet.

En redningsaktion blev derfor igangsat, men måtte afblæses kort tid efter på grund af dårligt vejr. Da man genoptog eftersøgningen næste morgen kl. 6.30, havde manden altså været savnet i over 12 timer.

Omkring kl. 10.30 fandt man mandens båd, der flød rundt med bunden i vejret. Manden selv blev fundet næsten syv sømil væk fra båden, hvor han klamrede sig til et stykke træ.

ABC.net skriver, at manden straks blev fløjet til et nærliggende hospital, hvor han pt. er indlagt for at komme sig.

 

Et sandt (jule)mirakel, at han overlevede

Iflg. politiet i Queensland, er det er sandt julemirakel, at manden overlevede så mange timer på åbent hav, når man tænker på, hvad der findes af farlige dyr i havene omkring Australien, og da han ikke havde nogen som helst sikkerhedsremedier med sig.

Faktisk udtaler politiet, at hans chance for at overleve under de forhold, kun ville være omkring 1:1.000.000.

Manden, der altså pt. er indlagt på hospitalet, pådrog sig ikke nogen svære skader, og alt i alt betegnes udfaldet af det hele som værende ekstremt heldigt.

Politiet opfordrer nu sejlere til at sikre sig selv, hvis de tager på havet, det gælder både mht. at medtage redningsveste, nødblus og des lige og ved at informere venner og bekendte om, hvor de tager hen og hvornår.