Lejlighedsbygning eksploderer og kollapser: Kvinde død

Udland

11/01/2023

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

Der lød pludselig et højt brag i byen Bochum i Tyskland. Derefter kollapsede en bygning. Redningspersonalet har derefter fundet en død kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Redningsfolkene ledte i murbrokkerne i flere timer efter overlevende personer. Til sidst fandt de et kvindelig, som menes at være den 61-årige ejer af bygningen. Hun var meldt savnet efter eksplosionen. Det fortalte en talsmand for politiet tidligt onsdag morgen.

Derudover vil der ikke blive frigivet flere detaljer om kvinden, før personen er tydeligt identificeret.

Den nedenstående video, der er frigivet af det lokale brandvæsen, viser noget af omfanget af ødelæggelserne.

I baggrunden stod der tidligere en en to en halv etager høj bygning, men nu er der kun murbrokker tilbage.

Eksplosionen blev hørt tirsdag aften, hvorefter adskillige naboer ringede til politi og redning og meldte om braget og det efterfølgende bygningskollaps.

Der boede tre personer i bygning. Den ene var i stand til selv at forlade murbrokkerne, mens en anden slet ikke var hjemme. Det var kun bygningens ejer, som politi og redning ikke hørte fra, hvorfor det formodes at være den døde kvinde, der blev fundet i murbrokkerne.

Årsagen til den eksplosionen var i første omgang uklar. Ifølge det lokale forsyningsselskab havde bygningen ingen gasforbindelse.

Alligevel blev der målt gas omkring bygningen og ved nærliggende bygninger. Det antages derfor, at der har været en gaslækage.

Situationen blev desuden beskrevet som dramatisk, også for redningsarbejderne. Mens der blev arbejdet på stedet, var der både nedstyrtningsfare samtidig med, at der også var gas i området.

Det fortæller brandvæsnet om i en video på Twitter.