Lærer tog elevs Nintendo Switch: Kort tid efter var hun bevidstløs

Udland

26/02/2023

Foto: twitter
Foto: twitter

Skrevet af Redaktionen

Det var et voldsomt angreb, som en lærer måtte lægge krop til, da hun tog en elevs Nintendo Switch. Det endte helt galt for læreren, der kunne have mistet livet i det aggressive angreb fra eleven.

En teenager fra Florida blev varetægtsfængslet efter han brutalt angreb en af ​​sine læreres pædagogiske assistenter, efter hun beslaglagde hans Nintendo Switch.

Den 17 år gamle elev var stor af sin størrelse, og da han ikke kunne håndtere, at den pågældende pædagog beslaglagde hans Nintendo, slog det klik for ham.

Til politiet har eleven forklaret, at han blev sur på pædagogen, da han fik beslaglagt sin Nintendo, og han derefter mistede besindelsen.

I videoen, der er blevet lagt online af Flagler County Sheriff's Office, kan man se drengen løbe mod pædagogen. Derefter skubber han hende hårdt til jorden, hvor hun slår hovedet ned i gulvet og mister bevidstheden. Mens hun ligger ubevægelig sparker og slår eleven hende flere gange.

Det er først, da en større gruppe af mennesker får lagt sig imellem, at de formår at stoppe angrebet.

"Det kunne have udviklet sig til drab," udtalte Rick Staly, der er den lokale sherif.

Drengen fortsatte med at være voldelig, selv efter overfaldet, men det lykkedes for politiet at få ham arresteret. Ifølge politiet ville eleven ikke i fængsel, men han fortsatte med at true pædagogen med tæsk, mens han blev lagt i håndjern. Han truede endda med at slå hende ihjel, hvis hun tog hans Nintendo igen.

Teenageren blev sigtet for grov vold.

Pædagogen blev kørt til hospitalet, men slap nådigt med et par brækkede ribben og store blå mærker.

Videoen er hård kost, se den nedenfor.