Kvinde finder hemmeligt rum i sit skab: Halvanden uge senere flytter hun ud

Udland

09/07/2023

Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Skrevet af Kathrine Frich

Der var blandt andet en madras og to puder i det hemmelige rum.

Det er ekstremt stressende at flytte – men det åbner muligheder for at starte på en frisk. Men en families drømmehjem blev hurtigt til et rædselshus, efter at de opdagede et 'forbandet' værelse gemt bag et klædeskab.

Det skriver Mirror

Det var kvindens søster der afslørede det hemmelige rum.

Finder en skjulet dør

I et opslag på det sociale medie Reddit skrev kvinden, hvordan de havde fundet rummet, der havde været aflåst i omkring 50 år.

"Denne 'dør' er i min søsters skab. Hun havde ikke været i stand til at få den åbnet før i dag og gik bare ud fra, at det var et normalt skab. Det stod tydeligt tomt i et stykke tid, før vi flyttede ind," fortæller kvinden og tilføjer:

"Alle tingene i dette rum ser ekstremt gamle ud, som 70'erne til 80'erne gamle. Forhåbentlig skete de forbandede aktiviteter, der fandt sted i det hemmelige rum for årtier siden!"

Pornoblade, vaseline og andet

Inde i rummet stødte hendes søster på pornomagasiner fra 1970'erne til 1980'erne, dåser med alkoholfri øl, en krukke vaseline, en notesblok samt tamponer, bind og en tandbørste.

Men mest bemærkelsesværdigt af alt var madrassen, der var blevet presset ind i det lille 'rum', med hvad der ser ud til at være to puder stadig placeret øverst.

"Ingen anelse om, hvordan de fik madrassen derind. Mit nuværende gæt er, at de har foldet den sammen som hotdog og bare proppet den derinde? Min nuværende antagelse er, at dette var en teenagers gemmehul for deres ulovlige varer og handlinger," fortæller hun og fortsætter:

"Jeg tror personligt ikke på, at det var en squatter. Det er sandsynligvis den tidligere ejer, der har brugt rummet."

Flyttede efter fundet

Kvinden blev skræmt af opdagelsen og fortæller, at hun kun boede i huset i omkring halvanden uge, før hun pakkede sine ting og flyttede ud.

I en kommentar til hendes indlæg sagde en bruger: "Næh, der boede bestemt nogen der"

En anden bruger tilføjede: "Manden, der bor i dine vægge, virker meget hygiejnisk."

Endnu en bruger tilføjede: "Vent, indtil du finder den skjulte ejer af huset."