Købte brugte jeans via nettet: Du gætter aldrig, hvad han fik tilsendt i stedet

Udland

01/02/2023

Kilde: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Kender du det, at man bestiller A, og får leveret Å?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kender du det, at man bestiller A, og får leveret Å?

Kender i det, man bestiller sine varer i god tid. Man har glædet sig, modetøjet er dyrt i disse dage, og nu har du spinket og sparet til der var penge nok. Bestillingen er lagt på den sjældne beklædningsgenstand og der ventes i spænding.

Pakken kommer, nu skal den blot afhentes, men hov, den vejer da noget mindre, end hvad du havde forestillet sig. Den dufter også svagt af noget, der ikke burde være i nærheden af dine nye designerjeans, nemlig løg.

Da du til din skræk og rædsel åbner pakken, ser du, at i stedet for dine dejlige nye jeans, ligger der i stedet seks løg i pakken!

Nogen har efter sigende bestilt et par af Levi’s jeans på hjemmesiden Depop, et online secondhand modemarked, hvor private brugere kan oprette sig, og sælge ud af sine modevarer. Men da denne bruger fik sin pakke fik de et chok.

Kunden kontaktede kundesupport og efter en kortere udveksling af beskeder, var der nu både en modtager og afsender der måtte stå tilbage med åben mund og polypper.

Afsender kunne bekræfte at det rigtige indhold var sendt afsted i tidernes morgen, og begge parter stod totalt uforstående tilbage med konklusionen om, at forbytningen af produkter må være sket på en af landets postcentraler.

Da det er private borgere, der sælger direkte til andre private, har Depop-portalen ikke noget decideret ansvar for pakken, men det er afsender, der står med bevisbyrden. 

Den overraskede kunde uploadede derefter sin samtale med sælger på nettet, hvorefter historien gik viralt. I løbet af den første måned fik opslaget mere end 23.000 likes. Det har resulteret i mange konspirationsteorier omkring, hvad der dog er sket, hvordan er et par jeans blevet byttet med løg?

Der er desværre ikke kommet et konkret svar på, hvad der er sket, ingen har meldt sig som modtageren af de forsvundne jeans, og der er heller ingen, der har meldt de seks løg som manglende nogle steder.

Der er måske en løgentusiast, der har fået sig et par nye jeans et eller andet sted ude i verden. 

En enkelt del af samtalen mellem køber og sælger foregår således:

Køber: “Goddag, inden jeg nu starter en kundesag på Depop, kan du så måske svare mig på, hvorfor jeg har fået en pakke med løg i stedet for jeans?”

Sælger: “Hvad?! Seriøst? For at være helt ærlig, så er jeg noget rundt på gulvet, hvad mener du med løg, jeg pakkede et par Levis, ser pakken åben ud?”

Den forvirrede køber havde vedhæftet et billede af løgene, han havde modtaget, og der er indtil videre ikke nogle spor af hvor de famøse jeans er endt.