Planen der gik i vasken
Lyndsey Altice havde allerede fra starten planlagt, at hun ville føde i vand derhjemme, og at hun ikke ville have ultralydsscanninger. Det var først i slutningen af graviditeten, at jordemoderen mistænkte, at barnet lå forkert inde i maven. Lyndsey blev scannet, og heldigvis kunne barnet vendes ved en kiropraktor, hvilket blev bekræftet med endnu en scanning.
Hun fik derfor grønt lys til hjemmefødslen, og den 12. juli vågnede hun ved, at vandet var gået. Hun fik besked på, at hun skulle gå i aktiv fødsel inden for 16 timer, hvis fødslen skulle kunnet udføres derhjemme. Dog endte der med at gå hele 30 timer, før Lyndsey måtte kaste håndklædet i ringen og tage på hospitalet alligevel.
Nyt håb
Men her fik hun heldigvis et glædeligt gensyn med sygeplejersken, som også havde været med til hendes første søns fødsel to år forinden, og som havde gjort oplevelsen meget bedre for hende. Hun blev samtidig glad for at høre, at hospitalet havde et kæmpe fødekar, så hun alligevel kunne føde i vand som ønsket.
På helt mirakuløs vis nåede Lyndseys søster også med til fødslen, og nærmest samtidig med hendes ankomst, fik hun sin første ve. Herfra gik det hurtigt, og veerne forstærkedes. Kun to skub skulle der til, før en lille pige blev født.
To mirakler
Men så fik hun endnu en kraftig ve. Og to minutter senere, havde hun født endnu en lille pige! Både forældre og personale var i chok. Under fødslen kunne de kun høre én babys hjertebanken, og på de to scanninger, hun havde fået kort forinden, var også kun én baby synlig. Selv ved alle undersøgelser igennem graviditeten har der ikke været den mindste mistanke om, at der skulle være mere end en.
Endnu mere utroligt var det, at udover at være raske og sunde, var de to piger præcis lige høje og vejede præcis det samme! Lyndsey var ikke længere spor ked af, at hun ikke kunne føde derhjemme alligevel, og hun glemmer aldrig den smukke oplevelse, da hendes liv blev beriget med to små børn.
