Italiensk fodboldspiller slog sin eks-kæreste ihjel med en hammer

Udland

27/08/2022

Foto: Facebook
Foto: Facebook

Skrevet af Redaktionen

Giovanni Padovani, 27, slog angiveligt sin ekskæreste ihjel med en hammer og et baseballbat. Hun havde flere uger tidligere anmeldt ham for stalking.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 27-årige fodboldspiller skulle egentlig have spillet en pokalkamp, men i stedet forlod han sit hold for at rejse til Bologna. Her lå han og ventede på sin ekskæreste Alessandra Matteuzzi, 56.

Parret havde mødt hinanden gennem sociale medier, og selvom de efter sigende levede i et 'meget åbent' forhold, så opbyggede Padovani en form for besættelse overfor den 56-årige salgsrepræsentant, der arbejdede for et modehud.

Alessandra Matteuzzi blev dræbt i sit hus i Bologna, mens hun talte i telefon med sin søster Stefania.

Vidner siger, at hun blev dræbt af Padovani, der havde pint hende i flere måneder. Allerede i starten af august havde Alessandra anmeldt Padovani for stalking, men det kom der ikke noget ud af. Ikke engang et tilhold.

Giovanni Padovani ventede derfor på sin ekskæreste og begyndte sin frygtelige aktion allerede på gaden og fortsatte med at slå hende i opgangen til den bygning, hun boede i. Padovani var bevæbnet med både en hammer og et baseballbat.

Alessandras søster, som hun snakkede i telefon med på overfaldstidspunktet, har fortalt til lokalt tv, at Alessandra skulle have råbt op, da hun blev overfaldet. Hun var lige stået ud af bilen, da fodboldspilleren angreb hende.

Ifølge søsteren begyndte hun at skrige: "Nej Giovanni, nej, jeg beder dig."

Ifølge undersøgelser og vidner havde Giovanni været foran huset i to timer. Da politiet ankom blev Alessandra fundet liggende på jorden, bevidstløs. Hun blev kørt til hospitalet, men hun stod ikke til at redde. Hun døde som følge af sine skader i hovedet.

Giovannis fodboldkarriere er måske ikke imponerende. Han spillede for Serie D-klubben Sancataldese. Derfor supplerede han sine indtægter med nogle modeljobs. Nu kan han se frem til fri kost og logi de næste mange år.