Familier traumatiseret efter begravelse: Det må bare ikke ske

Udland

13/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Maria K.

En begravelse er en sørgelig begivenhed, hvor familie og venner får den sidste mulighed for at give den afdøde en smuk og værdig afsked. Men i den her by har det været helt modsat.

Et sidste farvel til en elsket person skal helst være en rolig og smuk afsked. Men i Bristol i England har flere familier været udsat for et sandt mareridt, når de har skulle begrave deres kære. De har oplevet noget, som både er helt uacceptabelt og traumatiserende, især når det handler om begravelses-faciliteter. 

Grave fyldt med vand 

Årsagen til, at flere familier og bekendte til afdøde i byen Bristol har haft skræmmende oplevelser til begravelser er, at gravstedet, Bedminster Down Cemetery, ligger for foden af en bakke. For når det er vinter eller vådt vejr bliver gravstedet også ofte hvilested for store mængder vand. Det skaber problemer i gravene, og for menneskene, der færdes på gravstedet. 

En af de ubehagelige oplevelser, som nogle venner og familier har haft på gravstedet er, at de har været nødt til at sænke deres afdøde ned i et vandfyldt gravsted, imens pumper har arbejdet på højtryk for at få vandet fjernet. Men det er ikke engang det værste. 

Kroppe falder ud af kisterne 

Det må være frygteligt at sænke en afholdt person ned til sit sidste hvilested, når det er fyldt med vand. Flere får formentlig en klaustrofobisk følelse ved tanken om det. Men det er ikke desto mindre det, der flere gange har været nødvendigt for at gennemføre en begravelse. 

Og endnu værre er det for de familier, der har oplevet at kroppen fra deres afdøde elskede er faldet ud af kisten. Det er sket flere gange på samme kirkegård, fordi stierne mellem gravstederne har været så våde og glatte, at de, der har båret kisten, har mistet fodfæste og er gledet. I nogle tilfælde har det resulteret i den traumatiserende oplevelse, at kroppen fra den afdøde er faldet ud af kisten, og formentlig er blevet smurt ind i mudderet. 

Nye tiltag på vej 

De skræmmende oplevelser er forhåbentlig snart fortid på gravpladserne i Bristol, for nu ser stedet frem mod en renovering, der skal afhjælpe mod de store vandmasser. Det indebærer ud over et dræningssystem også en opmærksomhed på mulighederne for at gøre de allerede eksisterende gravpladser bedre.