Som du sikkert vil forvente, er dine chancer for at vinde i lotteriet temmelig små-
Edwina og David Nylan fra Fleetwood i England, var dog nogen af de heldige få til at vinde en 304 millioner kroners jackpot.
Men desværre for dem endte de med ingenting på grund af en uheldig fejl.
Parret hævdede, at de matchede seks af de vindende lottonumre, da de brugte Camelot-appen (Camelot er et lotteriselskab i England, red.) i juleperioden.
Og de havde store forventninger til at det nye år skulle starte med millioner af kroner på kontoen.
Brugte tilfældige tal
Edwina og David hævder, at de købte kuponen d. 23. december 2015.
Men de opdagede hurtigt et problem, da de ikke havde penge på kontoen til at betale for købet af kuponen.
Parret tilføjede flere penge til kontoen og trak tallene tallene 01 - 02 - 04 - 19 - 28 - 41.
"David har en app på sin telefon, som han bruger til at generere tilfældige tal," sagde Edwina.
"Vi skrev dem ned, og de er gemt på hans telefon."
Ikke registreret
Efter lodtrækningen forsøgte parret at gøre krav på den enorme jackpot på 304 millioner kroner - men de fik at vide, at Camelot ikke havde nogen registrering af transaktionen.
"Da tallene kom frem, så det ud til, at vi havde alle seks rigtige og havde vundet jackpotten, men da jeg tjekkede, var der intet fra Camelot," tilføjede Edwina.
"Jeg ringede til kundeservice hos Camelot, og den person, jeg talte med, sagde, at de kunne se på deres optegnelser, at vi havde tænkt os at købe disse numre, men de sagde, at købet ikke gik igennem, fordi vi kun havde 521 kroner på vores konto."
Hun fortsatte: "Vi havde forsøgt at fylde kontoen op, og havde ikke indset, at det heller ikke var registreret. Du får en e-mail for at bekræfte dit køb, men jeg huskede ikke at tjekke, fordi det var lige før jul, og jeg havde så travlt.
"Camelot har nu fortalt mig, at de undersøger det med deres it-afdeling."
Fortsætter med at spille
Men dette har ikke stoppet parret i at fortsætte med at spille lotto.
"Vi har spillet i årevis og haft vores online-konto i nogen tid, så det er ikke fordi vi ikke vidste, hvad vi lavede," sagde hun.
En talsmand for Camelot sagde: "De forsøgte at købe en online-lottokupon flere gange den 23. december fra, men købet lykkedes ikke. De skulle have modtaget en fejlmeddelelse, der bekræftede dette. Kun kuponer, der er blevet købt med succes, kan deltage i lodtrækningen, så det er op til spillerne at sikre, at de har tilstrækkelige midler på deres konto til at gennemføre købet."
Kilde: LadBible