Har du narcissistiske træk?
Lige nu læser andre
Når ordet “narcissist” bliver slynget ud i en samtale, er det sjældent ment som en kompliment.
Vi bruger det ofte om personer, vi synes er selvoptagede, selvfede eller bare utålelige at være i nærheden af.
Men måske skal vi passe lidt på med at smide begrebet rundt som skældsord, for faktisk er narcissisme ikke nødvendigvis en dårlig ting.
Det skriver Alt.
Læs også
Alle rummer narcissistiske træk
Ifølge professor i klinisk psykologi, Carsten René Jørgensen, rummer vi alle narcissistiske træk i en eller anden grad – og det er ikke bare normalt, men også nødvendigt.
Der findes nemlig en sund version af narcissisme, og den har vi brug for, hvis vi skal have det godt med os selv, stå oprejst i livet og tro på vores egne evner.
Sund narcissisme handler om at have et realistisk og positivt selvbillede.
Ikke på en “se mig, jeg er fantastisk!”-måde, men snarere: “Jeg har noget at byde på, og jeg ved det.”
Det er den form for narcissisme, der kan give os selvtillid nok til at tage ordet i mødelokalet, sige nej til noget, der ikke føles rigtigt – eller forfølge en drøm, selv når andre tvivler.
Der er dog et men
Det er faktisk ofte denne udgave, man finder hos gode ledere.
Dem, der tør tage ansvar, sætte retning og samtidig lytte til andres input.
Men – og der er et men – balancen er afgørende.
For hvis selvbilledet tipper over i det urealistisk storslåede, og man begynder at mangle empati, så bevæger man sig ind i den usunde ende af spektret.
Carsten René Jørgensen peger også på en ofte overset version: den sårbare narcissisme.
Her handler det ikke om at være højtråbende og dominerende, men om at være styret af skam og en følelse af at være forkert.
Den viser sig ofte som overdreven perfektionisme – en konstant jagt på at være god nok og frygten for at blive afsløret som noget mindre.
Så nej – narcissisme er ikke sort-hvidt. Det er et spektrum, vi alle befinder os på.
Og måske er spørgsmålet ikke, om du har narcissistiske træk, men hvordan du bruger dem.