En hel nation i sorg: National fodboldhelt overfaldet af sine egne hunde

Udland

15/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Charlotte Friis

Zambia oplever i disse dage en decideret landesorg efter meddelelsen om, at den nationale fodboldhelt Philemon Lulala på 60 år er død. Fodboldlegenden blev overfaldet af sine egne hunde og afgik efterfølgende ved døden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En national legende

Philemon Lulala skrev i 1984 historie for Zambia, da han scorede to gange i semifinalen i CECAFA Cuppen, hvor en lang række af de afrikanske lande spiller mod hinanden. Zambia spillede mod Kenya i semifinalen, og målene sikrede Zambia en plads i finalen. I finalen vandt Zambia over Malawi, og de vandt dermed for første gang nogensinde en turnering.

Mulala tilhørte i 1980´erne den såkaldte Chipolopolo-generation i fodbold, der efter Zambias uafhængighed i 1964 var med til at opnå de første store succeser med det nationale landshold. Sejren var således ikke bare nationens første, men også den første som et uafhængigt, selvstændigt land.

Blev fundet af sin kone

Mulala blev søndag fundet død af sin kone i parrets hjem i Sydafrika.

Iflg. politirapporten havde konen travlt med at arbejde på den ene side af huset, hvor hun formentlig forsøgte at reparere generatoren efter et strømsvigt, da hun hørte hunde gø. I første omgang lod hun sig ikke mærke med det, da det er almindeligt i regionen, at hunde gør, hvis der kommer fodgængere eller køretøjer forbi.

Da konen var færdig med sin reparation, gik hun tilbage til huset for at finde sin mand. Konen fandt ham i første omgang ikke i huset, og gik derfor ud i haven for at kigge efter ham. Her fandt hun sin mand, der var blevet overfaldet og bidt ihjel af deres hunde.

Den zambiske føderation begræder tabet af deres helt, hvis liv de gerne havde set få en anden afslutning, da han stod som symbolet på rejsningen af et stolt land efter kampen for uafhængighed i 1960´erne.