Chokfund i bypark: Alligator fundet i fiskesø

Udland

22/02/2023

Foto: Facebook/Mike Roda
Foto: Facebook/Mike Roda

Skrevet af Redaktionen

I en populær park midt i en storby blev hverdagen pludselig noget mere spændende. Uden nogen vidste det havde en alligator forvildet sig ned i søen. Det kunne have endt helt galt.

Alligatoren var næsten 1,50 meter lang, og den blev fundet stærkt nedkølet. Heldigvis blev den svækkede alligator fundet af nogle ansatte i New Yorks parkadministration, og de kunne få alligatoren i sikkerhed søndag morgen.

Det kunne være endt helt galt. Hver dag besøger tusindvis af newyorkere det store parklandskab, Prospect Park, i bydelen Brooklyn. Den store dam, de grønne områder og de snoede stier indbyder til vandreture og en bid mad med familien.

Joseph Puleo, der repræsenterer byens parkmedarbejdere, sagde til New York Post , at situationen var "fuldstændig uventet."

Medarbejderne blev underrettet af en forbipasserende, der havde spottet den underafkølede alligator. Den rørte ikke på sig, og var tæt på at dø.

Heldigvis var Puleos kolleger i stand til at fange det eksotiske dyr. De fik trukket alligatoren op af vandet og fik anbragt den i et dyreinternat.

Alligatorer er ligesom deres nære slægtninge, krokodillerne, koldblodede dyr. De kan justere deres kropstemperatur til de omgivende temperaturer.

Ved lave temperaturer går deres stofskifte i stå, så de hverken kan spise eller bevæge sig.

Det er stadig uklart, hvordan alligatoren er endt i den store dam i Prospect Park. Den mest sandsynlige forklaring er, at dyret er blevet holdt som kæledyr og derefter er blevet forladt.