Den 28-årige Caitlin Jensen gik til sin kiropraktor, fordi hun havde problemer med nakken. Da kiropraktor prøvede at ordne problemerne, fik hun en skræmmende reaktion. Det endte med at afbryde blodtilførslen til hendes hjerne.
Den 28-årige blev for nylig færdig på universitetet, men den skrækkelige ulykke gav hende et slagtilfælde. Det har bevirket, at den ellers så raske kvinde i dag ikke kan tale, gå, spise eller trække vejret uden hjælp.
Alle hendes tidligere succeser blev pludselig trængt i baggrunden, og pludselig måtte hun finde på en anden måde at leve sit liv.
Darlene Jensen, som er Caitlins mor, har forklaret, at hendes datter fortsætter med at kæmpe på trods af hendes lammelse. Det betyder blandt andet, at moderen må sove sammen med Caitlin for at sikre sig, at hun ikke kvæles af sit eget spyt.
“Jeg tænkte, at hun nok bare var blevet svimmel eller noget. Det gik ikke op for mig, at det var sket noget alvorligt, så jeg sagde bare, jeg vil løbe over og tjekke op på hende. Og at jeg ville være tilbage på et øjeblik,” fortæller Darlene om den skæbnesvangre dag.
Hun fandt dog hurtigt ud af, at situationen var meget mere alvorlig. Da hun ankom til kiropraktoren, hvor Caitlin blev behandlet, blev hun kun mødt af synet af sin datter, der blev kørt væk i en ambulance.
Behandlingen af Caitlins nakke gik grueligt galt, og Caitlins mor forstod pludselig at de begges liv ville blive vendt på hovedet.
Den 28-årige kvinde blev derefter kørt med ambulance til Shepherd Center Hospital i Atlanta, USA, hvor hun blev lagt i respirator.
Darlene har afsløret, at hendes datter overvejede at aflyse sin kiropraktor-tid den dag, fordi hun ikke mente, at hun havde brug for det . Selvom den unge kvinde syntes, det var unødvendigt, fortalte hendes mor hende, at hun ikke bare kunne aflyse sådanne aftaler i sidste øjeblik.
Heldigvis blev Caitlins kognitive evner skånet. Derfor lærer hendes mor hende langsomt alfabetet i den tro, at situationen vil blive bedre med tiden.