Mary Jane Escribano og hendes forlovede Jestoni Haincadto planlagde deres bryllup. Det skulle foregå i juni.
Vejret ville være dejligt, og alle træer ville stå i fuld blomst. Den tidlige sommer er en romantisk tid, der er perfekt til bryllupper. Sådan blev det i hvert fald planlagt, men skæbnen havde dog en anden plan for parret. Den ene nåede aldrig at opleve det ønskede bryllup.
En måned før brylluppet modtog Mary Jane den skrækkelige nyhed. Hendes kommende ægtefælle havde haft et alvorligt hjertestop og var blevet indlagt på hospitalet.
Uden at tøve tog hun straks afsted for at være hos ham. Hun tilbragte dage og nætter ved hans side, men hans tilstand stod desværre ikke til at ændre. To dage senere måtte hun derfor acceptere, at hendes forlovede var død.
Alligevel forblev Mary trofast mod deres løfter. Brylluppet med Jestoni skulle afholdes. På grund af omstændighederne blev datoen flyttet til maj, og hun giftede sig med sin afdøde forlovede i sin hjemby.
Bryllupsdatoen blev planlagt til dagen før Jestonis begravelse, så hun sad ved siden af kisten med sin elskede jordiske rester under hele ceremonien.
Et bryllup, hvor gæsterne ikke græd af glæde.
Under ceremonien sad de stille og betragtede den knuste brud, for hvem den lykkeligste dag i hendes liv blev den mest sørgelige. Hele ceremonien blev udført i en meget dyster og sørgelig atmosfære - givet omstændighederne er det ikke så overraskende.
Jestoni døde på parrets fem-års-dag. Det var derfor svært for Mary at acceptere hele situationen og tage afsked med sin forlovede.
