Trist nyt fra Google: Lukker populær app inden for kort tid

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Kommer du til at savne den?

Google har annonceret en overraskende beslutning om at nedlægge deres populære Google Podcast-app, som ifølge virksomheden ikke har opnået forventet popularitet.

Appen, som er blevet downloadet mere end 500 millioner gange siden lanceringen i 2018, vil officielt blive lukket den 23. juni 2024.

Brugerne af Google Podcast bliver opfordret til at overgå til YouTube Music-appen, hvor de fortsat kan lytte til deres yndlingspodcasts.

Det skriver australske 7news.

Går over til YouTube

Beslutningen om at lukke Google Podcast-appen afspejler en bredere trend, hvor lyttere og podcastere allerede i stor stil anvender YouTube til podcastlytning.

"Vi vil hjælpe brugere af Google Podcasts med at flytte over til Podcasts i YouTube Music," meddelte tech-giganten på deres officielle blog.

De tilføjede, at ifølge Edison Research bruger ca. 23 procent af de amerikanske podcastlyttere ugentligt YouTube som deres primære tjeneste, sammenlignet med kun 4 procent for Google Podcasts, og det er altså nogle af de tal, der står bag beslutningen.

Tilbyder hjælp

Google tilbyder assistance til brugere, der skal migrere, og indsamler feedback for at optimere rådgivningen og støtten i overgangsperioden.

"For brugerne betyder det et simpelt migrationsværktøj og muligheden for at tilføje podcast RSS-feeds til deres YouTube Music-bibliotek, inklusive shows, der i øjeblikket ikke hostes af YouTube," forklarer Google.

Et tilbud, der skulle gøre overgangen glattere for brugerne og give podcastskabere mulighed for at udvide deres publikum med både audio- og videoformater.

Vrede blandt brugerne

Beslutningen har dog vakt betydelig modstand blandt brugerne, som har udtrykt deres frustrationer online.

Mange værdsatte den enkle og fokuserede natur af Google Podcasts-appen og har udtrykt bekymring over at flytte til en mere reklamefyldt platform som YouTube Music.

Kritikere spørger, hvorfor Google vælger at fjerne et simpelt, rent produkt til fordel for en mere rodet og reklamefyldt miljø.