Få den bedste oplevelse: Sådan finder du den perfekte afstand fra sofaen til dit fjernsyn

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvor langt fra skærmen sidder I derhjemme?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fjernsyn kommer i et hav af størrelser og designs.

De mest populære størrelser er imidlertid 32, 43, 55 og 65 tommer, men hvor langt skal man egentlig være fra sådan en skærm for at få den bedste oplevelse?

Det har elektronikproducenten Samsung lavet en guide til!

Mål det først

Det første trin er at finde ud af, hvor stort dit fjernsyn faktisk er.

Når man snakker om et fjernsyns størrelse, er det den diagonale afstand, man måler. Det vil altså sige, at du skal måle fra fx det nedre højre hjørne af skærmen til det øverste venstre hjørne, når du skal finde størrelsen.

Som regel omtales fjernsynsstørrelser i tommer, og her er det værd at vide, at en tomme svarer til 2,54 cm. Så hvis du ikke har en tommestok med tommer, kan du stadig omregne størrelsen på dit fjernsyn ved at måle det i centimeter.

Eksempel: Du måler skærmen på dit fjernsyn med ovenstående teknik og når frem til, at der er 139,7 cm fra det øverste venstre hjørne til det nederste højre hjørne.

Du dividerer så 139,7 med 2,54, og så får du resultatet i tommer i stedet for centimeter (i dette tilfælde bliver resultatet 55 tommer).

Anbefalet afstand efter skærmstørrelse

Der findes forskellige anbefalinger for afstanden til fjernsynet, men her får du Samsungs anbefalinger.

Det første tal angiver skærmens størrelse, og det andet tal angiver den afstand, din øjne optimalt set er fra skærmen.

  • 32 tommer - 1.07 m

  • 43 tommer - 1.37 m

  • 50 tommer - 1.53 m

  • 55 tommer - 1.68 m

  • 65 tommer - 1.98 m

  • 75 tommer - 2.29 m

  • 85 tommer - 2.59 m

  • 98 tommer - 3 m