Vilde resultater: Kan kurere kræft

Sundhed

24/06/2023

Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Resultater fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i USA er virkelig positive.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kræftknuder forsvandt 

En håndfuld patienter med meget fremskreden endetarmskræft er blevet givet medicinen Dostarmilab, der også er kendt som Jemperli. Alle patienterne oplevede at deres kræftknude fuldkommen forsvandt i løbet af i år og ingen af dem har haft behov for yderligere behandling. 

Forsøget er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift  New England Journal of Medicine.

Her fremgår det, at patienterne alle fik konstateret at kræftknuderne var væk. Det chokerede lægerne, da et så positivt resultat var meget uventet.

Aldrig fundet en bedre kur

Det var kun 12 patienter der indgik i forsøget, og for at være sikre på resultaterne skal der udføres flere forsøg.

Der er dog håb for at medicinen på sigt kan tages i brug til almen behandling. 

En af doktorerne Andrea Cercek, der er onkolog ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, hvor undersøgelsen har fundet sted, udtaler til CNN, at det er ganske enkelt utroligt og ingen har nogensinde oplevet så effektiv en medicin mod netop endetarmskræft. 

En af hendes kollegaer, doktor Luiz Alberto Diaz, der også var med til at foretage studiet har udtalt: 

"Der måske aldrig har været en bedre kur mod kræft i det hele taget." 

En dyr fornøjelse 

Man kan allerede nu overveje, om der er andre kræftformer, som medicinen ville virke imod. Herhjemme bruger vi allerede medicinen og ifølge Medicinrådet kan det blandt andet bruges i behandlingen af livmoderhalskræft. 

Det er dog virkelig noget dyrt medicin. I USA koster hver indsprøjtning $9.000 det svarer til 63.000 kr.

Både Tyktarms- og endetarmskræft er hyppig i Danmark. Her vil 1 ud af 20 personer enten udvikle tyktarms- eller endetarmskræft og der påvises i alt 4150 nye tilfælde af tyktarms- og endetarmskræft hvert år i Danmark.