Undersøgelse viser: Denne effekt har langvarig funktion på mavefedtet hos overvægtige

Sundhed

12/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Er der kommet lidt ekstra sommerkilo på de seneste måneder?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff sygeplejerske og klinisk diætist.

Overvægtige, der har motioneret i mange år, har sundere fedt på maven og kan lagre fedt  mere effektivt end ikke-motionister med overvægt, ifølge en ny undersøgelse fra et team af forskere ved University of Michigan. 

Forskerholdet dyrkede  fedtvæv i laboratoriet fra celler indsamlet fra både motionister og ikke motionister. Undersøgelse viste at celler fra motionisterne udviklede sig til et væv, der lagrede fedt mere effektivt. 

Ifølge den ledende forsker af studiet Jeffrey Horowitch viser undersøgelsen, at hvis overvægtige motionerer regelmæssigt i måneder til år ændrer deres  fedtvæv så det lagrer  kropsfedtet mere sundt. 

Forskere ønskede at se virkningerne af mange års regelmæssig træning på fedtvæv. Det er meget svært at udføre sådan en undersøgelse. I stedet sammenlignede de to grupper af voksne med fedme: 16 personer, der rapporterede, at de trænede mindst fire gange om ugen i mindst to år ( gennemsnittet var 11 år) og 16 personer, der aldrig havde trænet regelmæssigt, men matchede i andre ting som kropsfedtmasse, vægt og køn. Holdet tog prøver af mavefedtvæv lige under huden fra begge grupper. 

Motionisternes fedt på maven var sundere 

Forskerne fandt frem til, at motionisterne havde forskellige strukturelle og biologiske egenskaber i deres fedtvæv, der øgede kapaciteten til at lagre fedt. Motionisterne havde flere blodkar, gavnlige proteiner, mindre af den type kollagen, der kan forstyrre stofskiftet og færre celler, der forårsager betændelse. 

Dette betyder meget, fordi det sundeste sted at opbevare fedt er fedtvævet lige under huden, hvor prøverne blev taget, kaldet subkutant fedtvæv. At øge kapaciteten til at lagre fedt her gennem træning reducerer behovet for at lagre fedt på usunde steder, som i fedtvævet omkring organerne eller i selve organerne. Det betyder, at hvis eller når folk oplever vægtøgning, vil dette overskydende fedt blive lagret mere 'sundt' i dette område under huden, snarere end i fedtvævet omkring deres organer (visceralt fedt) eller en ophobning af fedt i selve organerne, som leveren eller hjertet." 

Råd til at reducere mavefedt

Bliv ved med at bevæge dig

Motion kan hjælpe med at reducere din talje omkreds. Selvom du ikke taber dig, taber du visceralt (fedt omkring de indre organer) og får muskelmasse. Regelmæssig motion mindsker mængden af fedt på maven, og rundt om organerne. Deltag i mindst 30 minutters aktivitet med moderat intensitet de fleste dage, såsom rask gang eller cykling i et afslappet tempo. Skab også muligheder for at tilføje bevægelse til rutineopgaver. Parker f.eks. længere væk fra din destination og gå resten af vejen, tag trappen i stedet for elevatoren, og stå op, mens du taler i telefon. 

Ryg ikke

Jo mere du ryger, jo mere sandsynligt er det, at du lagrer fedt i din mave i stedet for på dine hofter og lår. 

Få din søvn

En femårig undersøgelse viste, at voksne under 40 år, der sov fem timer eller mindre om natten, akkumulerede betydeligt mere visceralt mavefedt.   

Spis sundere 

  • Spis plante rigt, varieret og ikke for meget 

  • Spis flere grøntsager og frugter 

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk 

  • Spis mad med fuldkorn 

  • Vælg planteolie og magre mejeriprodukter 

  • Spis mindre af det søde det salte og det fede 

  • Sluk tørsten i vand    

Link til undersøgelse 

Years of endurance exercise training remodel abdominal subcutaneous adipose tissue in adults with overweight or obesity | Nature Metabolism