Ulækker årsag: Derfor bør du sove med tøjet på ifølge læge

Sundhed

29/06/2024

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Foretrækker du at sove med eller uden tøj på?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er uden tvivl en smagssag, men det er også noget, der har været diskuteret flittigt i årevis.

For hvor nogle foretrækker at trække i nattøj, når de skal i seng, er der andre, der lægger sig under dynen som de er skabt fra naturens hånd.

Men en læge har nu formået at puste endnu mere til debatten om, hvorvidt man skal sove med eller uden tøj - og ud fra kommentarsporet på de sociale medier, virker det til, at den nye information har fået en del til at genoverveje deres natlige vaner.

Klam advarsel

Dr. Anthony Youn, der er kendt under brugernavnet @tonyyounmd på det sociale medie TikTok, deler regelmæssigt informativ indhold med sine følgere, men det er en af hans seneste videoer, vi tager et kig på her

I videoen forklarer Dr. Anthony Youn, der er plastikkirurg i USA, at du ikke bør sove nøgen, da den gennemsnitlige person 'prutter 15-25 gange i døgnet', og en stor del af disse prutter kan blive sluppet løs, mens man sover.

Det er så, hvad det er, men når Youn går i gang med at uddybe, hvad det faktisk betyder, vil du muligvis have lyst til at smide sengetøjet i vaskemaskinen med det samme.

"Dette (at vi prutter, red.) kan ske, mens du sover, og en videnskabelig undersøgelse har vist, at hver gang du gasser, sender du også en lille mængde fækalt materiale ud," siger han, og fortsætter:

"Det er sandt, om end det ikke er lort. Den samme undersøgelse viser, at dine underbukser vil opfange disse partikler. Så af hensyn til din partner: behold dit undertøj på."

Der er undtagelser

Der er imidlertid situationer, hvor du bør sove uden undertøj, forklarer plastikkirurgen i kommentarfeltet til videoen.

"Til kvinderne: Hvis din gynækolog fortæller dig, at du skal sove uden undertøj, så lyt til vedkommende. For fyrene: tag dine underbukser på inden sengetid," skriver han i kommentarfeltet.

Videoen er eksploderet på TikTok, hvor den i skrivende stund er set mere end 10 millioner gange. Derudover har mere end 700.000 personer givet den et "like", og kommetarfeltet svømmer over med reaktioner på informationerne.

"15-25 gange om dagen? I det mindste overpræsterer jeg da på ét område," skriver en person i sjov, mens en anden blot skriver: "Min seng. Mit valg."

"Jeg sover alene resten af mit liv nu," lyder det fra en tredje bruger, der tilsyneladende synes det var en ulækker nyhed at få.