SSI med ny opdatering: 4 gode og 1 dårlig nyhed om smittesituationen

Sundhed

28/12/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Har du været ramt i løbet af julen?

Danmark er angrebet af fem forskellige luftvejssygdomme denne vinter.

Covid-19, influenza, kighoste, atypisk/kold lungebetændelse og RS-virus hærger, og før jul vurderede man, at op mod en tredjedel af befolkningen var syge på det tidspunkt.

I går, onsdag, kom Statens Serum Institut så med deres ugentlige opdatering på sygdomsovervågningen, og der er både gode og dårlige nyheder.

Stagneringer og stigning

SSI's opsummering af overvågningen lyder:

  • Antallet af påviste tilfælde og indlæggelser med covid-19 er faldet sammenlignet med sidste uge, og koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevand har i samme periode stabiliseret sig.

  • Antallet af påviste tilfælde og indlæggelser med influenza er fortsat stigende.

  • Antal påviste RS-virustilfælde er stagneret i uge 51 og antal nye indlæggelser er faldet sammenlignet med ugen før.

  • Antallet af kighostetilfælde er faldet de sidste to uger, men er stadig på højt niveau.

  • Antal påviste mycoplasmatilfælde er faldet de sidste to uger, men er fortsat på højt niveau.

  • Vaccinationstilslutningen for influenza og covid-19 er 77 procent blandt ≥ 65 årige og 86 procent blandt plejehjemsbeboere.

Noget tyder altså på, at den eneste sygdom, der lige nu fører til flere smettede og indlæggelser er influenza, og det er jo umiddelbart godt nyt, da særligt Covid-19-smitten eksploderede i løbet af december.

Men spørgsmålet er, hvad der vil ske med smittebilledet, når vi når ind i januar.

Mange samlet

I løbet af jul og nytår er tusindvis af danskere samlet på kryds og tværs for både at fejre Jesusbarnets fødselsdag og skyde nytåret ind.

Det betyder, at der er risiko for, at mange mennesker er blevet smittet i løbet af juledagene, selvom de måske ikke ved det endnu.

Hvad der så er rigtig uheldigt i den sammenhæng er, at man godt kan smitte, før man faktisk udvikler symptomer, og derfor venter eksperterne spændt på at se udviklingen i antallet af smittetilfældende, når vi når et par uger ind i januar.

Håbet er dog, at det kun er influenzaen, der vil give en eventuel stigning.