Skræmmende nyt studie: Udsættes du for dette, øges din risiko for at udivkle Alzheimers

Sundhed

13/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det ser ud til at være værre end både alkoholmisbrug, depression og fedme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff Sygeplejerske og klinisk diætist.

Overdreven eller uhensigtsmæssig brug af kunstigt lys udendørs, kaldes lys forurening. Forskere har nu fundet ud af, at eksponering for lys om natten kan øge forekomsten af Alzheimers sygdom, især i en yngre befolkning. 

Nu har forskere fra Rush University Medical Center  undersøgt sammenhængen mellem udendørs natlig lysforurening og Alzheimers sygdom. Alzheimers sygdom er en alvorlig hjernesygdom, som medfører fremadskridende demens.  

Undersøgelsen som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Neuroscience  viser, at der i USA er en positiv sammenhæng mellem hyppigheden af Alzheimer og eksponering for lys om natten, især hos mennesker under 65 år," siger førsteforfatter af Frontiers in Neuroscience-undersøgelsen, Dr. Robin Voigt-Zuwala, lektor ved Rush University Medical Center. " 

Høj intensitet af lys, høj risiko

Forskerne studerede lysforureningskort over  48 amerikanske stater og inddrog medicinske data, der er kendt eller menes at være risikofaktorer for Alzheimer i deres analyse. De genererede data om natintensitet for hver stat og opdelte dem i fem grupper, fra laveste til højeste natlysintensitet. 

Deres resultater viste, at for personer på 65 år og ældre var hyppigheden for Alzheimer stærkere korreleret med natlig lysforurening end nogle andre sygdomsfaktorer, herunder alkoholmisbrug, kronisk nyresygdom, depression og fedme. Andre risikofaktorer, som diabetes, forhøjet blodtryk og slagtilfælde var stærkere forbundet med Alzheimer end lysforurening. 

For personer under 65 år fandt forskerne imidlertid ud af, at højere lysintensitet om natten var forbundet med en større forekomst af Alzheimer end nogen anden risikofaktor, der blev undersøgt i undersøgelsen. Dette kan tyde på, at yngre mennesker kan være særligt følsomme over for virkningerne af lyseksponering om natten, sagde forskerne.

Usikker årsag til sårbarhed

Det er uklart, hvorfor yngre mennesker kan være mere sårbare, men det kan skyldes individuelle forskelle i lysfølsomhed.

"Visse genotyper, som påvirker tidligt opstået Alzheimer, påvirker responsen på biologiske stressfaktorer, som kan forklare øget sårbarhed over for virkningerne af lyseksponering om natten," forklarede Voigt-Zuwala.

Derudover er yngre mennesker mere tilbøjelige til at bo i byområder og have en livsstil, der kan øge eksponeringen for lys om natten. 

Håber på at uddanne

Forskerne håber, at deres resultater kan hjælpe med at uddanne folk om de potentielle risici ved lys om natten. Ændringer, der er nemme at implementere, omfatter brug af mørklægningsgardiner eller at sove med øjenmasker.

Dette er nyttigt især for dem, der bor i områder med høj lysforurening.

Desuden kan lyseksponering inde i hjemmet være lige så vigtig som lyseksponering udefra. Selvom forskerne ikke undersøgte virkningerne af indvendigt lys i denne undersøgelse, sagde de, at blåt lys har den største indvirkning på søvnen, og brug af blå lysfiltre, skift til varmt lys og installation af lys dæmpere i hjemmet effektivt kunne reducere lyseksponeringen. 

Forskerne påpegede, at deres resultater er baseret på en undergruppe af den amerikanske befolkning, og at folk måske ikke bor i områder med høj lysforurening hele deres liv - begge dele kan påvirke individuelle resultater. De sagde også, at der er behov for yderligere forskning for bedre at forstå, hvordan lys om natten påvirker Alzheimers. 

Link til undersøgelse

Light pollution a new Alzheimer's risk factor | ScienceDaily