Vi når lige at tage og af en slags virus, før den næste igen skaber problemer. Og kunne vi få lov at vælge, er det formentlig de færreste, der selv ville opsøge en virus og forsøge at genoplive den. Men det er det, der lige nu foregår i et russiske laboratorium, kendt som Vector.
Her ønsker de at kunne identificere og genoplive en istidsvira, som derved er mellem 200.000 og 400.000 år gamle. Men forsøget vækker bekymring.
Virus fra et uldent fortidsdyr
For at kunne genoplive den gamle virus har de russiske forskere fundet frem til, at virussen har været i dvale i bevarede rester af uldne mammutter fra Yakutia i Rusland. Her kan temperaturen falde til -55C grader. Derfor har virussen kunne forblive i dvale, indtil nu, hvor forskningen er igangsat i det russiske forskningscenter for virologi og bioteknologi.
Men at genoplive en fortidsvirus er ikke uden risiko, og netop den del vækker bekymring hos eksperter på området, især på grund af den risikofyldte forskning og manglende tillid til forskningsenheden.
Hvad er meningen?
Men hvis det er både risikofyldt og bekymrende, hvorfor finder det så sted? Ifølge forskere i projektet og hos Vector er formålet at kunne undersøge og skabe forståelse for, hvordan virus udvikler sig.
Men Professor Jean-Michel Claverie fra National Center of Scientific Research ved Universitetet i Aix-Marseille er ikke begejstret for projektet;
”Det er meget, meget risikabelt. Vores immunsystem har aldrig mødt denne type vira. Nogle af dem kunne være 200.000 eller endda 400.000 år gamle. Men ældgamle vira, som inficerede dyr og mennesker, kan stadig være smitsomme.”
Forskning fra omstridt laboratorie
En af årsagerne til, at der i forskerkredse er begrænset tillid til forskningen, kan formentlig dateres tilbage til tidligere katastrofer fra samme laboratoriekæde.
I 2019 opstod der brand i laboratoriefaciliteterne som følge af en gaseksplosion, og en medarbejder fik tredjegradsforbrændinger. I 2014 døde en forsker efter at have stukket sig med en nål, der var inficeret med ebola-virussen.
Værst var det i 1979, hvor der ved forskningsfaciliteterne ved et uheld blev frigivet sporer af en miltbakterie. Det kostede 66 mennesker livet.
