Når humøret daler med temperaturerne: 3 ting, der kan løfte dit humør

Sundhed

23/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Har du tendens til vintertristhed?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I det kendte digt af Henrik Nordbrandt siger han om vejret i Danmark:

"Året har 16 måneder: November / december, januar, februar, marts, april / maj, juni, juli, august, september / oktober, november, november, november, november.”

Hvis du i modsætning til Nordbrandt ikke har mulighed for at bo på Kreta tre måneder om året, viser vi dig her 3 ting, du kan gøre for at gøre november og resten af de mørke vintermåneder tålelige.

Noter tre ting i naturen

Det er sundt at gå en tur, og særligt i vintermånederne har alle godt af at røre sig i løbet af dagen under den milde efterårs- og vintersol.

Er du kommet godt afsted, kan du lave denne lille øvelse, der løfter dit humør endnu mere. Intentionen med øvelsen er at booste din tilknytning til naturen. Noget, der beviseligt giver et ordentlig løft i dit humør.

Når du går ude i naturen skal du simpelthen notere dig efter tre ting, som du sætter pris på.

Det får de mørke tanker væk og snyder din hjerne til at tænke positivt om omgivelserne, og giver dig et naturlig dopamintilskud.

Prioriter "humortid"

Får du mere humor ind i dit liv, vil det løfte dit humør. Gør du det systematisk, vil du have et dagligt sjovt ritual, der giver dig glæde.

Brug derfor ti minutter i løbet af aftenen til at tænke over nogle sjove ting, der er sket i løbet af dagen. Prøv også at tænk på en alvorlig situation, du måske har haft i løbet af arbejdsdagen, eller du har haft med et familiemedlen, og hvordan du ville have tacklet det på en fjollet måde.

Nå ja, og se godt med sjove katte- og hundevideoer i løbet af dagen.

Find en ny hobby

De fleste ved nok, hvorfor en hobby giver dem glæde. Men det særlige ved at finde en ny hobby er, at det kan skabe en flowtilstand.

Og netop den tilstand er en virkelig vigtig komponent i ens følelse af glæde.

Find derfor gerne en ny hobby som at lave mad, hækle eller lave et kæmpe puslespil. Det vil gøre dig godt.