Vi elsker at give maden ekstra smag med lidt krydderi, især hvis vi samtidig kan føle, at det gør noget godt for helbredet.
Lidt kanel på havregrøden, gurkemeje i juicen eller ingefærshots, når halsen kradser. Det smager skønt, og kroppen bliver glad – eller det tror vi i hvert fald.
Men nu advarer forskere om, at selv disse populære krydderier ikke altid er så harmløse, som vi måske går rundt og tror.
Især hvis du også tager medicin, skal du være lidt ekstra vågen.
Kan gøre medicinen mindre effektiv
Ifølge forskerne handler det om kanel - et krydderi, der normalt bliver rost til skyerne for dets positive egenskaber.
Men hvis du tager dem i høje doser, fx i form af kosttilskud, kan de faktisk gøre din medicin mindre effektiv.
Sådan skriver Daily Mail.
"Overdrevent forbrug kan fremskynde elimineringen af stoffet fra kroppen og reducere dets effektivitet," forklarer forsker Shabana Khan.
Hun understreger dog, at almindelig brug i madlavningen ikke udgør en fare.
Især et krydderi bør du undgå
Et af de mest problematiske krydderier er kanel, især hvis du tager blodfortyndende medicin som aspirin eller warfarin.
"Kanel kan forstærke effekten af disse lægemidler og øge risikoen for alvorlig blødning," siger professor Dipa Kamdar fra Kingston University.
Hun understreger også, at det ikke er den fine "ægte kanel" fra Sri Lanka, men derimod den billige kanel fra supermarkedet, der er problemet.
Den indeholder nemlig mere kumarin, som kan være hårdt for leveren i større mængder.
Normale mængder i maden er helt okay, men kosttilskud med store doser bør man være opmærksom på.