Mange tænker slet ikke over nummer 4: 5 gode råd, når næsen er stoppet til

Sundhed

26/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvad plejer du at gøre for at få det bedre?

Ja, vi er ude af vinterhalvåret. Men temperaturerne er kun fulgt minimalt med i forhold til, hvad vi normalt forbinder med forårsvejr.

Og lavere temperaturer betyder risiko for både forkølelses og influenza - også selvom vi teknisk set er uden for sæsonen for de to sygdomme.

Vi kommer ikke uden om, at vi er markant mere udsatte i forhold til at ryge en tur under dynen med tilstoppet næse og måske feber eller smerter i kroppen, når temperaturerne ikke er højere, end de er for tiden.

Bland så lige den massive mængde regn ind i det også, og så har du en farlig cocktail, hvis du går rundt i vådt tøj.

Der findes et hav af husmoderråd i forhold til, hvordan man kan lindre sin elendighed, når uheldet endelig er ude, men det er ikke dem alle, der er lige effektive.

Der er dog nogle generelle råd, man kan følge, og i hvert fald et af dem tænker de færreste af os over, når vi ligger der i vores elendighed!

De 5 gode råd

  • Undgå fysisk belastning

  • Undgå stærk varme eller kulde, da temperaturforandringer forøger bihulesmerter

  • Indånd damp eller fugtig luft. Det kan hjælpe, da væden fortynder slimen og giver den lettere afløb

  • Drik meget væske, så kroppen har et stort væskeindhold, det gør slimen tyndere

  • Man skal sørge for at ligge med hovedet hævet, når man sover. Hæv hovedgærdet på sengen man sover i

Næseskylning

Det er måske ikke så udbredt i Danmark endnu, men i for eksempel USA bliver næseskylning brugt af mange, når der skal åbnes for luftvejene.

Det går i grove træk ud på, at du laver en saltvandsblanding af 1 tsk. salt og ½ liter lunket vand, og så lader du det løbe ind gennem det ene næsebor, imens du holder hovedet lidt på skrå.

Nogle synes, det er virkelig ubehageligt, mens andre ikke føler det store ubehag, når vandet løber igennem.

Pointen ved processen er, at det gør det tykke snot/slim i næsen mere flydende, og på den måde kan det nemmere komme ud af bihulerne.

Du kan se en instruktion i, hvordan man laver en næseskylning i videoen herunder.