Læge gav ham få måneder at leve i: Så flyttede han til denne ø – og 45 år efter lever han stadig

Sundhed

01/08/2023

Foto: BBC
Foto: BBC

Skrevet af Emil B.

Stamatis Moraitis fik i 1975 at vide, at han kun havde mellem seks og ni måneder tilbage at leve i, efter at han blev diagnosticeret med lungekræft, men han har overlevet yderligere 45 år på en ø, hvor folk "glemmer at dø".

Stamatis Moraitis, 98 år, frygtede, at hans liv var forbi i 1975, da han blev diagnosticeret med lungekræft. Lægen gav ham blot seks til ni måneder at leve i. Han besluttede sig derfor at flytte tilbage til Grækenland fra sit hjem i USA, da en begravelse i USA ville være for dyr.

Efterhånden som månederne gik på hans fødeland, gik det dog den anden vej – han følte sig endda stærkere. Efter mange år med at "drikke vin og vente på at dø" er han stadig stærk – og nu nærmer han sig 100-års alderen.

Han fortalte BBC: "Det er ca. 45 år fra dengang, og jeg drikker stadig vin og arbejder. Jeg er ikke læge, men jeg tror, vinen har hjulpet. Jeg har ikke gjort andet end at spise ren mad, rene urter og drikke ren vin. Jeg drikker ikke så meget for at være alkoholiker, men to til tre glas hver dag," og han tilføjer: "den rene luft, atmosfæren, maden, det hele. Athen er fuld af forurening, men her er det rent, du indånder ren ilt."

Disse steder lever folk længere 

Forskere og eksperter inden for aldring, ernæring, sundhed og befolkning har tidligere fundet ud af, at der er flere områder i verden, hvor folk lever længere og med højere livskvalitet.

De er kendt som "blå zoner", og de inkluderer specifikke regioner i Californien, Costa Rica, Italien, Japan – og ja Grækenland.

Stamatis' hjemsted, Ikaria, beliggende i det Ægæiske Hav, har verdens ældste befolkning med de laveste niveauer af aldersdemens. 

Omvendt har beboere i badebyen Blackpool, berømt for sine julelys og lange sandstrande, den laveste forventede levealder i Storbritannien ifølge officielle tal. Det engelske statistikbureau (ONS) siger, at dens borgere har den laveste forventede levealder fra fødslen af enhver lokal myndighed i England.

I modsætning hertil viser tal mellem 2018 og 2020, at den højeste forventede levetid findes i London-bydelen Kensington og Chelsea, hvor kvinder lever 87,86 år. Det rapporterer Express.co.uk.