Hjerteanfald, ofte i form af blodprop i hjertet eller akut hjertestop, er desværre en hyppig dødsårsag. Og selvom de fleste kender symptomerne, kan det være et spørgsmål om tid, hvad udfaldet bliver, hvis man oplever det.
Men nu er det godt nyt, for et forskningshold har fundet en metode, som kan hjælpe til at opdage en øget risiko for hjerteanfald langt tidligere, så en eventuelt udsat person får langt bedre muligheder for at reagere eller forebygge det. Endda flere år før det er en reel risiko.
Hvad er hjerteanfald?
De fleste af os er formentlig bekendt med en eller flere personer, der har oplevet hjerteanfald. Måske du selv har prøvet det. Det dækker over forskellige årsager til, at hjertet holder op med at slå, og det er, som de fleste nok ved, ekstremt alvorligt.
Hjerteanfald er et overordnet navn for blandt andet blodprop i hjertet, der er den mest hyppige årsag til hjertestop. Og det er her, den nye teknologi kan være banebrydende og livsvigtig for mange mennesker. For den gør det muligt for sundhedsfaglige at ordinere kolesterolsænkende medicin eller andre beskyttende lægemidler tidligere, end det er muligt på nuværende tidspunkt.
Ny model til opdagelse af risiko for hjerteanfald
Bare i Storbritannien rammes cirka 100.000 mennesker af hjerteanfald om året. Men det tal kan muligvis være på vej ned. For et kinesisk forskningsteam med Dr. Long Zhang i spidsen har udviklet en metode, der kan implementeres i en almindelig CT-scanning, så risikoen for hjerteanfald kan blive opdaget hurtigt.
Det kan formentlig blive implementeret i almindelige CT-scanninger, så det kan blive en del af en rutinemæssig gennemgang af billederne fra CT-scanninger, og det kan derfor potentielt gøre mennesker, der ikke er opmærksomme på øget risiko for hjerteanfald i stand til at reagere på den nye viden, og det kan i sidste ende redde liv.
Spændende og opmuntrende nyt
Om metoden siger Dr. Zhang: "Med støtte fra store observationsstudier og randomiserede kontrollerede forsøg kan metodens tilgang hjælpe med at guide klinisk beslutningstagning og forbedre patientbehandlingen i fremtiden."
Han kalder det desuden også spændende og opmuntrende, og sammen med sit forskningshold er han nu ved at planlægge et større forsøg med 10.000 patienter.