Farlig infektion i stigning: Kostede mindst 35 danskere livet for et år siden

Sundhed

22/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Sidst varede stigningen fra vinter frem til starten af sommeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne har haft nok at gøre med at passe på sig selv de sidste måneder, hvor vi har været udsat for intet mindre end fem luftvejsinfektioner på samme tid.

Heldigvis ser tallene ud til at være nedadgående, og faktisk viser den seneste opdatering fra Statens Serum Institut (SSI), at det kun er antallet af infektioner med mycoplasma (atypisk/kold lungebetændelse), der er steget på det seneste.

Dejlige nyheder, uden tvivl, men kigger man på nyhederne fra SSI's infektionsberedskabs nyeste opdatering, er der til gengæld dårlige nyheder.

For en helt anden, og potentielt langt farligere, infektion er nemlig i stigning.

35 danskere mistede livet sidst

I januar er der således indtil nu set en højere forekomst end normalt af invasive infektioner forårsaget af gruppe A streptokokker, der kan være farlig og alvorlig.

I starten af 2023 var der faktisk en epidemi af netop gruppe A streptokokker, som kostede mindst 35 danskere livet, heraf to børn under 15 år. Lignende epidemier fandt også set i udlandet.

Ikke-invasive infektioner vil typisk manifestere sig som halsbetændelse og overfladiske hudinfektioner, mens gruppe A streptokokker i nogle tilfælde giver anledning til mere alvorlige invasive tilfælde, dvs. infektioner der påvises i blod, rygmarvsvæske, led mv., og som kan være livstruende.

Kan være særligt farlig

Blandt de hæmolytiske streptokokker er det især arten Streptococcus pyogenes, også benævnt gruppe A streptokokker (GAS), der er vigtig. GAS er mest hyppigt associeret med infektioner i hud og slimhinder, såsom halsbetændelse, børnesår eller rosen. Halsbetændelse med GAS kan være ledsaget af skarlagensfeber. GAS smitter hovedsageligt via dråbesmitte eller kontaktsmitte og kan være årsag til udbrud i børnehaver og skoler, særligt vinter og tidligt forår.

I mere sjældne tilfælde er bakterien årsag til invasive infektioner, dvs. infektion i område af kroppen, som normalt er sterile, f.eks. såsom blod, rygmarvsvæske, led mv. Invasive GAS-infektioner (iGAS) kan være livstruende, også hos unge og tidligere raske personer.

Disse infektioner forekommer oftest som enkeltstående tilfælde, og der findes kun få rapporter om udbrud. Personer i særlig risiko for infektion med iGAS er bl.a. immunsvækkede, intravenøse stofbrugere og hjemløse mv..